Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.

Et læserbrev og diskussion om den Danske Encyklopædi

Start > Produktioner > Læserbreve > Encyklopædien | 

Opdateret 2019.09.09 18:53 +0200 | 

Not available in English

I 1994 udkom det første bind af den danske Encyklopædi - det store danske national-leksikon som det så flot blev sagt. I 1994 var jeg selv netop blevet færdiguddannet som civilingeniør og havde i mit eksamensprojekt gjort stort brug af de såkaldte nyhedsgrupper på Internettet. På den baggrund mente jeg dengang - og til dels stadigvæk - at Encyklopædien i dens bogform kun havde en begrænset værdi. Jeg skrev derfor et læserbrev til Berlingske Tidende som de offentliggjorde tirsdag d. 22. november 1994. Mit læserbrev fik en lille debat til at blusse op. En debat som efter færdigudgivelsen i år 2001 stadig er aktuel.

Mit læserbrev, de efterfølgende svar og mit gensvar er præsenteret herunder.

Encyklopædien har givet og giver til stadighed anledning til en del meninger som jeg forsøger at samle sammen, opdatere og gengive herunder ved lejlighed (de nyeste først).

Hvis du vil se hvad én rigtig online encyklopædi kan så kig ind på www.wikipedia.dk (da.wikipedia.org).

Indholdsfortegnelse

Hvad er din mening om encyklopædien?

Du er velkommen til at skrive til mig på michael@suodenjoki.dk.

Meninger og nyt om Encyklopædien

2009.11.20: Leder fra Søren Kassebeer (Berlingske)

I dages Berlingske Tidenede har kulturredaktionens Søren Kassebeer skrevet en kultur/bog-leder om Encyklopædien og Wikipedia.

2009.02.28: Den gratis Encyklopædi er nu åben

Gyldendal har nu åbnet for deres gratis adgang til encyklopædiens artikler. Det lykkedes ikke mig at få noget fornuftigt ud af det i de 5 minutter jeg prøvede. Tålmodighed er en dyd.

2008.11.06: Encyklopædien bliver gratis

Gyldendal vil pr. februar 2009 give fuld og gratis adgang til encyklopædiens artikler på www.denstoredanske.dk.

Kommentar 2008.11.09 v/Michael Suodenjoki:

Det er klart at Gyldendal, som det kommercielle selskab de er, ikke frigiver Encyklopædien for deres blå øjne skyld. De er nok nødt til at gøre det for at få bare lidt ud af den investering de har foretaget i Encyklopædien i bog form og deres online leksikon. Selvom de får penge gennem Augustinus Fonden så vil websitet selvfølgelig blive reklamefinansieret. Hvilket vi jo som læsere (i hvert fald mig) ikke bryder sig om.  Tænk lige irriterende pop-up-, video- og blinkende effekt reklamer strålende ud fra den ellers mest sobre beskrivelse af et emne.

Jeg er bange for, eller er måske endda glad for, at det nok for Gyldendals vedkommende er for sent. Wikipedia spurter jo bare derudaf, måske endnu ikke helt perfekt, men med den rigtige ånd. Det danske wikipedia har "kun" omkring 95.000+ artikler - af svingende kvalitet naturligvis, mens Gyldendals Online Leksikon har ca. 250.000 artikler (dog kun ca. 115.000 i bogformen fra Encyklopædien).

Hvad med om Gyldendal lagde deres artikler fra Encyklopædien til fuld rådighed for Wikipedia? Og derudover lagde deres kræfter (dem de måtte have tilbage) i at sikre at de danske sider på Wikipedia bliver ordentlig sikret for det danske samfunds fremtid.

Uanset hvad bliver det spændende at se om Gyldendals nye model fanger.

Kilder, links mm.:

2008.04.21: Wikipedia kontroverser

Man skal altid bevare sin sunde skepsis - uanset hvad man læser eller hører om ét eller andet - og man skal altid angive sine kilder. Det er god lærdom/skik og simpel fornuft.

Dette gælder naturligvis også den information som står på Wikipedia eller andre encyklopædier. Der er har i de sidste år været en del kontroverser om den information som Wikipedia ligger websted til (f.eks. 1) . Et velkendt problem for Wikipedia er at alle kan rette i en artikel, med det til følge at artikler for kontroversielle emner - dvs. emner hvor folk er vildt uenige og der går politik i den -  bliver rettet så meget frem og tilbage at man som almindelige dødelig læser hverken ved hvad der er rigtig eller forkert. Men trods alt kan man ved den blotte konstatering af hvor mange ændringer der foretages i en artikel få en idé om at man skal passe på med informationen.

Jeg fandt (via) artikelen Wikipedia's Zealots af Lawrence Solomon fra Canadiske National/Financial Post som beskriver et sådan kontroversielt emne - nemlig omkring klima forandringerne.

2006.01.27: Encyklopædien går på nettet i efteråret 2006

Efter en pressemeddelse af Gyldendal kunne de andre medier heriblandt Berlingske i en artikel d. 27 januar (2006) skrive at Encyklopædien forventes at være klar til nettet i efteråret 2006.

Formentlig bliver det på adressen http://www.dnl.dk.

Det bliver så spændende at se hvad det koster og hvor indbydende materialet bliver fremstillet. Personligt har jeg pt. lige mere tiltro til Wikipedia's holdbarhed, men lad os nu se. Man bør i og for sig allerede nu tænke lidt over de "krav" som man som læser stiller til et net-leksikon. Jeg forestiller mig f.eks.:

2005.12.05: Wikipedia er ikke fejlfri

Som høres bør så har News.com en artikel Growing pains for Wikipedia (på Engelsk) omkring problemer med Wikipedia.

2005.04.16: Kom så i sving med det net-leksikon

I dagens Berlingske Tidende efterlyser Cand. Scient. Pol. Bjarne Jacobsen i en kronik et Internet-baseret leksikon (et net-encyklopædi-projekt). http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=564716/

Personligt så jeg hellere at de kræfter som har været involveret i de bog-baserede leksika og encyklopædier samles omkring da.wikipedia.org som har den grundlæggende struktur på plads til at gå i gang med det samme. Jeg kan ikke se at et nyt stats-støttet folkeoplysningsinitiativ er nødvendig. Så så jeg hellere at pengene kunne gå til at støtte da.wikipedia.org. Pengene kunne passende gå til at sikre at den danske information kunne sikres, så det ikke "pludseligt" kunne finde på at forsvinde (slettes, ødelægges, mv.).

Kronikken indeholder i øvrigt en række fine links til diverse leksika-lignende ressourcer:

Der har for nylig været offentliggjort en ganske spænde artikel (dog kun på engelsk) i det Amerikanske net-magasin Wired om historien bag Wikipedia. Den kan læses på http://wired-vig.wired.com/wired/archive/13.03/wiki.html.

Af Michael Suodenjoki

2004.08.27: Encyklopædien bliver elektronisk - men kun på cd!

Nyhedsartikel i Berlingske Tidende, Fredag d. 27. august 2004

Nu kommer Den Store Danske Encyklopædi også i en elektronisk udgave. Værket, der er blevet til i samarbejde med 4.000 eksperter, udkommer den 30. september på én enkelt CD-ROM, der indeholder hele 20-binds-værket plus supplementsbindet og giver mulighed for hurtig og præcis søgning på tværs af alle 21 bind.

Sammen med selve leksikonet udsendes også et opslagsværk om Danmark, et værk om navne i danmarkshistorien og en Dansk Fremmedordbog. Hele pakken kommer til at koste 1.299 kr. (vejledende pris). En demoversion af den elektroniske encyklopædi kan allerede nu prøves på www.gyldendal.dk.

Af Søren Kassebeer, soren@berlingske.dk

2003.01.05: Encyklopædien har sin mission og styrke

Læserbrev i Berlingske Tidende, Søndag d. 5. januar 2003

Der er udkommet et supplementsbind til Den Store Danske Encyklopædi, og straks skal hele pragtværket udsættes for kritik. Der står meget om for lidt og for lidt om for meget. Man fristes næsten til at sige, ja, selvfølgelig. Hvordan skulle opgaven ellers være løst?

At skrive og redigere et så stort værk som et dansk nationalt leksikon må altid bero på et valg mellem de emner, der må anses for vigtige at få med, og de emner, der kan forekomme mindre vigtige. Det skøn, der må foretages i den forbindelse, kan selvfølgelig ikke tilfredsstille alle. Men som almindelig læser er værket en guldgruppe af oplysninger og informationer, der giver svar på en lang række af de problemer og spørgsmål, der opstår i hverdagen. Og det er her Encyklopædien har sin mission og styrke.

Det er altid til rådighed. Det skal ikke »tændes« først. Det går ikke »ned« på grund af programfejl. Det er sagligt og redeligt. Artiklerne har forfattersignatur og står derfor ikke nødvendigvis for den samlede redaktions opfattelse.

Har man brug for yderligere oplysninger, kan man gå på Internettet, men her kan man ikke være sikker på at finde de samme oplysninger hver gang. Har man bryg for yderligere indsigt i et emne, søger man selvfølgelig videre i speciel litteratur eller fagbøger. Encyklopædien er et redskab til at højne informationsniveauet, og det bør være en oplagt konfirmationsgave til alle danske børn - eventuelt med statstilskud.

Den Store Danske Encyklopædi er ikke en anakronisme, men et storstillet dansk opslagsværk for hele folket, som kan glæde sig over de mange saglige informationer og oplysninger.

Af Flemming Gylling, Overlærer, cand. mag. & cand. pæd., Gildbrovej 55, 2635 Ishøj.

2003.01.03: Leksikon afliver forfatter

Artikel i Berlingske Tidende, Fredag d. 3. januar 2003

Forfatteren Ulrik Gräs lever i bedste velgående, selv om han ifølge det netop udsendte supplementsbind til Den Store Danske Encyklopædi afgik ved døden sidste år.

Den sørgelige meddelelse om Ulrik Gräs' alt for tidlige bortgang (han blev født i 1940), bringes i en artikel, der ledsages af et nydeligt billede af »afdøde«. Supplementsbindet udkom før nytårsaften, og mange har allerede reageret.

Ulrik Gräs har således brugt en del tid på at læse kondolencekort og besvare telefonopringninger fra sørgende bekendte, der ville udtrykke deres deltagelse over for hans efterladte hustru. »Men jeg har det altså bedre end længe,« lyder den glade besked fra Ulrik Gräs, hvis store roman »Berusede lys« fra 2000 fik en flot modtagelse og sikrede ham Harald Kiddes mindelegat. Bogen, der udkom på Tiderne Skifter, handler om samarbejdspolitikken under besættelsen.

På Den Store Danske Encyklopædi beklager man fejlen: »Jeg kan dog ikke på stående fod sige, hvordan den er opstået,« siger redaktionschef Dorrit Löb, der lover at undersøge sagen.

Hun tilføjer, at den slags fejl sjældent opstår, og at encyklopædien kun én gang tidligere er kommet for skade at erklære en ikke afdød for død. Fejlen blev rettet i supplementsbindet.

Ulrik Gräs vil blive leksikalsk genoplivet, når Den Store Danske Encyklopædi til marts udsender et rettelseshæfte for alle 21 bind. Hæftet vil blive tilsendt alle, der har investeret i det danske nationalleksikon.

Af Søren Kassebeer, soren@berlingske.dk

Se også artikel på Politikken hjemmeside.

2002.12.30: "Den almindeligt kulturelt interesserede må ty til Internettet ... for at blive klædt på."

Kommentar til Berlingske Magasin forside

I anledning af Encyklopædiens netop udgivne supplementsbind bragte Berlingske Tidende d. 30. december 2003 på Magasin forsiden en anmeldelse om Encyklopædien. Journalist Søren Kassebeer beskriver - med min store tilfredshed - hvilke problemer der er med Encyklopædien, samt gennemgår nogle af de nye emner der er blevet valgt i opdateringsbindet.

Af Michael Suodenjoki

2001, August: Encyklopædi ikke online

Debat indlæg på SSLUG mailingliste, sslug-itpolitik@sslug.dk, fra perioden 2001.08.29 til 2001.08.30

2001.05.22: Encyklopædien på nettet

Kulturnet artikel på nettet, http://www.kulturnet.dk/kulturnyt/text/nyhed_130.html

1994, Nov-Dec: Læserbreve om Encyklopædien

Læserbreve i Berlingske Tidende, fra perioden 1994.11.22 til 1994.12.12

Hvad er din mening om encyklopædien?

Du er velkommen til at skrive til mig på michael@suodenjoki.dk. 

Encyklopædien

Af Michael Suodenjoki, Lyngby Hovedgade 86B, 2800 Lyngby, 1994.11.22

Encyklopædien - læserbrev offentliggjort i Berlingske Tidende.

Netop i disse dage udkommer første bind af den store danske encyklopædi og jeg spørger mig selv, om jeg kunne tænke mig at at købe den. Den indeholder jo utrolig meget viden. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig den, men jeg føler alligevel, at der er noget forkert over encyklopædien, i hvert fald i bogform. Er bogformen ikke lige ved at være gammeldags - en antikvitet? Inden år 2000 vil jeg kunne få de samme oplysninger ved at sidde ved min computer. Allerede i dag kan man betale sig til direkte forbindelse med den engelske encyklopædi (Britannica).

Multimedia software vil kunne præsentere en elektronisk encyklopædi i et langt bredere spektrum ikke bare med tekst og farvebilleder, men i levende billeder, lyd og hurtige opslag. I yderste forstand kunne man tænke sig direkte forbindelse til eksperter inden for det felt man søger. Informationssamfundet kommer, det kan ikke stoppes. Allerede i dag sidder flere millioner mennesker på det frie Internet i forbindelse med hinanden; eksperter, universiteter og virksomheder. Hvis man vil vide noget, skal man være der.

Hvad er så fordelene ved bogformen? Jo man kan vel sidde mere mageligt og læse, kigge, bladre og i det hele taget lugte viden. Men er det det jeg vil? Nej typisk vil jeg lave opslag, enten fordi der er noget jeg ikke ved, eller fordi jeg gerne vil have uddybende information. Denne opslagsoperation er noget som computeren er utrolig meget bedre til. Encyklopædien er simpelthen en antikvitet den dag den udkommer - den kan ikke følge med tiden! Også selvom der påtænkes at udgives en elektronisk (CD-ROM) udgave efter færdiggørelsen om syv år. Nej, jeg vil ikke købe encyklopædien, den er håbløs gammeldags.

Encyklopædien

Af Lise Helweg, Borgerrepæsentant (V) medlem af kulturudvalget og biblioteksbestyrelsen, 1994.11.28

Det er jo faktisk et interessant indlæg om Encyklopædien , Michael Suodenjoki er kommet med, og jeg føler lyst til at kommentere det.

Der er ingen tvivl om, at man via edb hurtigt kan kommunikere på tværs af bydele og på tværs af grænser. Men man må gøre sig helt klart, hvad fordelene er ved at edb-kommunikerer, og hvad fordelene er ved bøgernes verden. Er der en konkurrence mellem den teknologiske edb-verden og den skrevne Gutenberg-verden? Jeg mener ikke, det er tilfældet.

Når du på den ene side søger hurtige videnskabelige oplysninger, ja - så er eller bliver edb (evt. CD-ROM) den foretrukne løsning. Bogen er for langsom. Produktionsprocessen for en traditionel bog er så langsom, at det alvorligt hæmmer publicering og spredning af informationer, som nødvendigvis skal cirkulere hurtigt. På den anden side er bøgerne det dominere materiale. Den megen snak om bogens snarlige død er stærkt overdrevet, og når bogen står så stærkt, skyldes det til dels traditionsbundethed hos brugerne, men i langt højere grad, at bogen simpelthen er uovertruffen som redskab for kundskab og oplevelse. Den er handy, let transportabel, strømløs - kan tages med overalt - læsningen kan påbegyndes med det samme. Den kræver ingen stikkontakt, ingen batterier, intet serviceeftersyn. Den er rimelig billig i anskaffelse, og dens indhold er umiddelbart overskuelig.

Hvis du ikke er videnskabsmand, studerende eller en bruger med særlig interesse i hurtige oplysninger, men en »almindelig« dansk borger - som der, som bekendt er flest af - der på almindelig plan søger oplysning, er encyklopædier eller andre opslagsværker uundværlige og absolut ikke at anse som antikviteter. Hver ting til sin tid og brug for differentierede formål.

Konklusionen er naturligvis, at edb og den »gammeldags« bog har hvert sit formål, som dog i mange tilfælde kan være sammenfaldende alt efter temperament.

Offentliggjort i Berlingske Tidende, mandag d. 28/11-1994.

Find svaret i encyklopædien

Af Me Christensen, CD-ROM-redaktør Den Store Danske Encyklopædi, 1994.12.01

I sit læserbrev den 22 ds. bedyrer Michael Suodenjoki, at han ikke vil købe Den Store Danske Encyklopædi, fordi den er »håbløs gammeldags«. Det er jeg naturligvis ked af at høre, men jeg er også uenig.

Michael Suodenjoki gør sig først til talsmand for elektroniske leksika, der indeholder levende billeder, lyd og gode opslagsmuligheder. Så vidt så godt. Det viser sig imidlertid, at hans begrundelse for at kalde Encyklopædien for gammeldags ikke er, at den er på papir, men at den ikke er online.

Jeg skal være den sidste til at tale ondt om Internet, som uden tvivl er en genial opfindelse, der for øvrigt også indeholder mange muligheder for opslagsværker. Med det er bare det samme som et gennemredigeret leksikon.

Det er ikke rigtigt, at man får de samme oplysninger ved at sidde foran sin computer som ved at læse i Den Store Danske Encyklopædi. Det man betaler for, er ikke kun viden, men også udvælgelse og formidling af viden.

Viden er ikke en objektiv størrelse, der kun har én form, og netop fordi alle og enhver kan koble sig på Internet, er der ingen garanti for, at den viden man finder dér, er troværdig.

Det er i teorien rigtigt, at man kan komme i direkte forbindelse med eksperter verden over via Internet; men hvis vi skulle skrive til en ekspert, hver gang vi skulle have svar på et spørgsmål, ville vi hverken vi eller eksperterne have tid til at lave meget andet.

Vi griber jo heller ikke telefonen og ringer til præsident Clinton, når vi skal vide, hvornår han blev valgt.

Offentliggjort i Berlingske Tidende torsdag d. 1/12-1994.

Encyklopædien

Af Michael Suodenjoki, Lyngby Hovedgade 86B, 2800 Lyngby, 1994.12.12

I sit læserbrev den 1. dec. giver Me Christensen nogle svar på mit læserbrev den 22. nov. mht. udvælgelse og formidling af viden i encyklopædien.

Jeg er enig i, at viden ikke er en objektiv størrelse. Jeg er formentlig interesseret i nogle specielle ting i forhold til hvad andre er, men det er også her encyklopædien har et problem. Hvem kender ikke til det fænomen, at have slået op i et leksika for blot at opdage, at der står ingen eller 10 ubrugelige linier. Det er her et forum som Internet klart er bedre. Ikke blot kan man komme i forbindelse med eksperter, men jeg vil højst sandsynlig også kunne finde den information jeg vil have - ikke kun den som er stillet til rådighed og redigeret af et udvalgt fagfolk.

Me Christensen skriver at Internettets muligheder ikke sikrer troværdig viden. Det er selvfølgelig rigtigt, men det sikrer en redigeret bog heller ikke. Internet fungerer ikke bare ved at man kan sende spørgsmål/meddelelser direkte til hinanden (eksperter), men også til globale opslagstavler inddelt i emner. Hvis man får et forkert eller usandt svar på sådanne opslagstavler vil det som oftest hurtigt blive korrigeret af andre opslagstavle-læsere. Kort sagt man er i dialog med den »emne« man søger. Det kan encyklopædien ikke tilbyde (i bogform). Det er det jeg mener med online information. Online information er også ny, det er encyklopædiens ikke - specielt ikke om 7 år når den er færdig.

Ovenstående svar til Me Christensens læserbrev skrevet i december 1994 er ikke blevet offentliggjort i pressen.