Arkiv for år 2014

Hvad ønsker du? Hvad giver mening? For dig, for mennesket.

Ønsker du, at virkelig at bruge din tid (og penge) på at forbruge (konsumere) eller på at producere, på at lære, på at lege, på at tænke, på at opdage, ... ja vælg selv.

Men beslut, at det skal være dig der vælger. Ikke andre. Ikke virksomheder. Ikke regeringen. Ikke samfundet. Ikke andre mennesker. Men dig.

Jeg kan i øvrigt anbefale at se BBC's dokumentarserie, The Men Who Made Us Spend (2014), som også har været vist på DR under navnet Dem der gjorde os til forbrugere.

Så lykkedes det endelig. Opdagede i weekenden at Bolia havde 50% rabat på deres Scandinavia design sofaer. Og et smut forbi butikken viste et okay design, kvalitet og udvalg af stoffer. Så bestilling lå lige til højrebenet. Herunder kan du se valgte model:

Engelske La Roux har lavet et fremragende nyt album Trouble In Paradise (2014), hvor nedenstående retro 80'er-video findes af nummeret Kiss And Not Tell (2014).

Den er helt gal med musikken. Vi bliver taget i røven. Musikindustrien er ved at køre sig selv i sænk med hvad man i branchen kalder The Loudness War eller på dansk lydkrigen, som i alt sin enkelthed går ud på at frigive sin musik så det spiller på maksimal lydstyrke, så det bliver hørt. Musikken bliver højere og højere. Det kan nemmest forklares med det genkendelig fænomen man oplever når man på fjernsyn bliver afbrudt af en reklame som på forunderlig vis har en meget højere lydstyrke. Det er drønirriterende. Og det lyder simpelthen dårligt. Men det viser sig nu at det ikke kun optræder i reklamer, men nu også bruges mere og mere i helt almindelige lydproduktioner til afspilning på fx radio og på streamning.

Peter Lyngdorf, kendt som bla. ejer af Hi-Fi Klubben, forsøger at forklare de forskellige problemer i nedenstående videoer (fra recordere.dk):

Mere:

• Fingrene væk fra min musik, Gramex, 11. september 2014
• The SoundSenze Project - better digital music, prøv fx Sound Quality Demo

Den danske elektropop-trio WhoMadeWho har nogle ørehængere at byde på, fx Heads Above fra deres seneste album Dreams (2014). Der er mig bekendt endnu ikke nogen officiel anden video end nedenstående.

Kate Bush's video herunder er simpelthen genial. Den må havde været vild provokerende i sin samtid. Jeg ved ikke hvorfor men jeg får associationer til Gustav Klimt's gyldne malerier.

PS. Kan også anbefale DR's P6 BEAT elsker Kate Bush og BBC's dokumentar om hende fra 2014.

En smuk fugl har sunget en anbefaling af Islandske Ásgeir og hans melodiske elektro-folk/pop i mine øre og du skal da ikke snydes for, synes jeg, en af de bedre sange med en rigtig god video til. Herunder er det den engelske variant af King and Cross (Leyndarmál) fra Ásgeirs album In the Silence (2014). Albummet er en engelsk variant af Ásgeirs Islandske debutalbum Dýrð í dauðaþögn (2012).

PS1. Sangen findes derfor også på Islandsk. Du kan fx se en video hvor Ásgeir dejligt fremfører nummeret i en live version.

PS2. Videoen findes også i en anden variant.

PS3. Ásgeir giver koncert i Danmark d. 9. november 2014 kl 20:00 i Koncertsalen, DR Koncerthuset.

Det er godt at vi har sommerferie. Det giver mulighed for afslapning og refleksion.

Tag nu fx Morten Løkkegaard, som har brugt sommerferien til eftertanke, både som politikker og journalist, og har forfattet kronikken Politik er blevet fast food. Jeg synes den indeholder mange gode pointer.

Søndagens udgave af Berlingske kunne berette i artiklen Silkevejen 2014 om Kinserenes investeringer i Europa. Artiklen er delvis uddrag fra en kommende bog "Den røde løber" (Gyldendal Business, 6. nov 2014) af Christina Boutrup. Heri berettes bla om hvordan Kineserne nærmest har indtaget den Italienske by Prato og dens tekstilindustri. Om hvordan arbejdsforholdende er for de hovedsaglig Kinesiske arbejdere som har overtaget efter Italienerne. Det er "Made in Italy" af kineserne. Men er det så også det "Made in Italy" som Italienerne gerne ser?

Og på mandagens DR2 dokumentar kørte et fransk dokumentar Kineserne er her som ligeledes kunne berette om kinsernes indtog i Europa. Det er de samme historier.

Der er åbenbart for lidt Kinesisk respekt for fx arbejds- og sikkerhedsforhold. Forhold som de Europæiske fagforeninger har kæmpet sig til. De har jo været igennem den samme process under industraliseringen. Der boede europæiske arbejde også under kummerlige forhold, klods op og ned af fabrikken. Men det blev gradvis bedre. Visse fabriksejere så lyset og begyndte at bygge nye bedre boliger til de ansatte. Der opstod nye byer.

Det synes at Kinserne har disrespekt for mennesket. Jeg håber ikke det betaler sig. Slaveri er ikke den rigtige vej at gå. Det er en modbydelig forbrug og smid væk mentalitet - bare for mennesker. Også det er noget svineri som må bekæmpes.

Men europæerne er vist ved at vågne op. Vi har nok været lidt sløve i betrækket.

Danske Vild $mith har endelig fået taget sig sammen til at flække en video sammen for deres store sommerhit. Jeg er dog ikke imponeret. De kunne godt havde gjort sig lidt mere umage. Men musikken rykker da...

Gutterne på The Nostalgia Machine har begået lidt af hit med deres nemme oversigt over de forskellige årganges hitmusik i form af youtube videoer direkte til afspilning. Det er lige til at gå på opdagelse i. Fx, hvad med hits fra 1986? Oversigten er dog baseret på hitlisterne fra Billboard og er derfor efter min smag for amerikaniseret. Jeg savner noget lignende med udgangspunkt i Danmark, der mangler bla. flere britiske og danske hits på de lister.

Fandt lige (via artiklen i The Verge) nedenstående video om the eBoy(s):

PS. Und dig selv en tur til Berlin.

Jeg har været på en rigtig dejlig ferie i det sydfranske, nærmere bestemt St. Jean de Luz. På det centrale torv i byen er der et rigtig gammeldaws overdækket tribune hvor byen ofte tilbyder live musik og andre arrangementer. Én af de første dage i ferien spillede det lokale kommuneorkester og der var specielt ét nummer som virkelig fik folk frem i skoene. Jeg havde hørt musikken før, men kunne ikke placere det. Jeg brugte resten af aften på hotellet til at prøve at finde det på nettet, youtube mv, men det lykkedes desværre ikke. Det nærmeste jeg kom var noget musik fra tipslørdag i 80'erne såsom Mezzoforte, Quincy Jones, Earth, Wind and Fire. Men det lykkedes ikke - før end i dag hvor jeg kiggede på mobilvideoen fra dagen igennem og kunne bruge SoundHound til at finde nummeret. Og det var altså Birdland fra 1977. Super fedt nummer...

Den originale LP lyd kan høres her (videoen er kedelig). Så er videoen Birdland (Live in Studio) med Freddie Hubbard og The Allyn Ferguson Big Band til gengæld superfed.

PS. Men jeg var tæt på med Quincy Jones, for han har lavet en cover af Birdland (1989) på LP'en Back on the block som jeg faktisk har i min samling. Super fed LP i øvrig.

YouSee kvajer sig med deres nye brevgebyr. Det er ikke god kundeservice. Det er jo nærmest Danske Bank om igen.

Jeg har modtaget et brev fra YouSee om at de pr. 1. juli 2014 vil opkræve et gebyr på 29,- kr pr måned for at de skal vedblive sende mig vigtige meddelser pr. brev. Man kan undgå gebyret ved at tilmelde sig YouSee e-kommunikation, som i praksis er et ekstra login og digital meddelelse-postkasse, hvori man modtager meddelelser fra YouSee. Hvis der kommer nye meddelser kan man dog godt få en email tilsendt - til egen private email adresse.

På den ene side har jeg forståelse for at YouSee vil spare papir, porto mv, men på den anden side forstår jeg ikke hvorfor de ikke bare kan sende mig en email med deres meddelser. Hvorfor skal jeg logge ind på deres YouSee e-kommunikation? Det gider jeg sgu' da ikke. Jeg har postkasser nok. Hvorfor kan de ikke bare bruge min normale email-adresse eller til nød e-Boks?

Og 29,- kr. pr måned. Det lyder vildt dyrt. Hvilket flere også har spurgt YouSee om.

Koster de 29,- kr pr måned uanset om jeg modtager en meddelse eller ej? Det kan samlet set løbe op i 348,- kr. pr år i gebyr. Det lyder da vanvittigt. Jeg håber virkeligt nogle forbrugere tager dette op i et større forum. Det kan ikke være rigtigt. Hvad hvis alle private firmaer man har en service fra gjorde det samme? Hvor mange åndsvage logins og postkasser skal jeg så bruge?

I Forbrugerrådet Tænk raser man over det nye gebyr. - Det er bare en generel prisforhøjelse og et nyt lavpunkt i telebranchens kreative brug af gebyrer. Chefkonsulent Martin Salamon til Jyllands-Posten, mx.dk, 6. maj 2014

Man får helt lyst til at melde YouSee fra. Jeg opfordrer at du brokker dig på fx YouSee på facebook, YouSee på twitter og/eller YouSee på TrustPilot.

Mere:

• ...det er ved at være anstrengende at være kunde hos YouSee, Erik Borup Hansen, facebook, 30. maj 2014.
• Hvordan I kan mene, at I kan forsvare en årlig kost på 348 kr. for dette, der er uden for min forståelse, Monica Lind, facebook, 30. maj 2014.
• YouSee gør det svært for kunderne, Forbrugerrådet Tænk, 28. maj 2014.
• Tilmelding til TDC's og YouSee's digitale post koksede, Politiken, 27. maj.
• Papirregninger fra YouSee koster nu 348 kroner om året, Politiken.dk, 21. maj, 2014.
• YouSee: Vores nye gebyrer er en form for adfærdsregulering, Politiken.dk, 21. maj, 2014.
• Hvorfor skal jeg tilmelde mig til jeres egen e-kommunikation når der findes en ganske udemærket løsning til det her via e-boks?, Allan Thomsen, facebook, 21. maj, 2014
• Hvorfor skal jeg betale kr. 29,-/md., når jeg sjældent modtager mere end maks. et brev i kvartalet fra jer?, Frank Vakker, facebook, 17. maj 2014.
• Gebyr-gribbens hede ånde, Gert Krag, facebook, 14. maj, 2014
• Hvad mener andre brugere om YouSee's besparelser?, Jesper Møller, facebook, 19. maj 2014.
• Nu syntes jeg godt nok at YouSee strammer den, Claus Kofoed Hansen, facebook
• Teleindustrien blåstempler brevgebyr på 348 kr. Jyllands-Posten, epn.dk, 8. maj 2014.
• Nu vil TDC også tage gebyr for dette, mx.dk, 6. maj 2014.
• Guide om gebyrer, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, forbrug.dk,

Jeg er sådan set ikke specielt glad for den juridiske spidsfindighed der hedder - et patent. Jeg tror ikke at det gavner synderligt meget andet end advokater, jurister og domstole. Men jeg er overbevist om at patenter ikke sådan lige forsvinder med det samme. Det er (desværre) kommet for at blive og så må vi få det bedste ud af det. Men hvad så med det vi skal stemme om d. 25. maj? Skal Danmark tiltræde den fælles patentreform og domstol? Jo, på den ene side er jeg for at det skal være nemmere at opnå et fælles europæisk patent. Det vil gøre det meget nemmere for alle parter, både danske og andre europæiske virksomheder. Men på den anden side så åbner dette også op for de såkalde patenttrolde. Det bliver jo nemmere at håndhæve i ét hug sin opfindelse/patent indenfor EU og dermed Danmark, qua det fælles EU enhedspatent. Vi europæere kan blive tvunget til at skulle ændre vores produkter eller betale for alle mulige mærkelige patenter. Jeg tror desværre at der mange patenter som er direkte latterlige. Og det hindrer generel udvikling i samfundet. Ikke mindst er jeg fuldstændigt imod retten til at tage patent på software. Det gavner kun meget få.

Mere:

• Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol, Wikipedia
• Frygt for patenttroldenes indtog, Berlingske 10. maj, 2014.

Lidt tynd video, men musikken fejler ikke noget...

Hollandske Ilse DeLange gjorde sig bemærket som en del af duoen The Common Linnets som opnåede en flot andenplads i det europæiske melodigrandprix 2014 i København. Duoens bidrag Calm After The Storm (2014) var efter min mening det bedste bidrag i årets grandprix. Duoens album af samme navn er måske værd at lytte til. Her har jeg fundet hendes seneste egen sang fra 2013 og den er også ret god. Specielt kan man måske bemærke guitarriffet (starter 2:36) som umiskendelig minder om noget af Daft Punks seneste.

Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen (eller det modsatte) at bruge mobilen til en betaling eller til en pengeoverførsel. Jeg er ikke i tvivl om at betaling med mobilen vil brede sig lige så stille og roligt og vil efterhånden tager over for kreditkortet. I dag findes der i hvert fald tre store løsninger på det danske marked:

	Ejer	Gebyr	Max beløb
	Danske Bank	I hvert fald gebyrfrit frem til 1. januar 2016	1.500 kr. pr. dag 50.000 kr. pr. år
	Teleselskaberne TDC, Telenor, Telia og 3	Intet (mellem private) Mindre (?) (ved betaling til forretning)	7.500 kr. pr transaktion (med tilknyttet kreditkort) 225 kr. pr. transaktion (uden tilknyttet kreditkort)
	Et samarbejde mellem ca. 80 danske banker med Nordea som største udbyder.	Intet (mellem private eller bank) Mindre (?) (ved betaling til forretning)	3.000 kr. pr. dag

Om de med tiden vil konsolidere til én løsning må fremtiden vise.

Har fået læst Malcolm Gladwells seneste bog David & Goliath og læste en sætning som jeg synes gør et godt citat...

The excessive use of force creates legitimacy problems, and force without legitimacy leads to defiance, not submission.Malcolm Gladwell i bogen David & Goliath, side 273.

De tre søstre i Amerikanske Haim ser ud til at havde lavet et solidt rock/pop debutalbum med deres Days Are Gone (2013). Herunder den catchy' single Falling (2013)...

Kan også anbefale seneste single If I Could Change Your Mind (2014).

Jeg bryder mig ikke så meget om reklamer. Men det er jo opfindsomme typer der prøver på at lokke os i uføre - til at købe deres produkter. Så de er kreative. Musikken betyder åbentbart ret meget, hvis man tro artiklen Reklamemusik tager røven på os fra videnskab.dk 24. august 2011.

Senest er jeg blevet opmærksom på, at der er nogle tv-reklamer, der spiller noget genkendeligt popmusik som underlægning. Men ikke de originale numre. Dem har producenten nok ikke fået lov til at bruge. Eller det er for dyrt at købe royalty. Men så er nogen der er kreative og laver et nummer, der plagiere originalen på opfindsom vis. Jeg har fundet ud af (via), at sådan noget hedder en soundalike (se også pastiche). Pt. er jeg opmærksom på to kørende reklamer, som bruger dette trick:

1. Reklame for Neutral (ejes af Unilever) som bruger en soundalike af Daft Punk's Get Lucky (original) og jeg har faktisk fundet soundalike'n som Daft Disco af Will Graettinger (kopi).
2. Reklame for Pantene (ejes af Proctor & Gample) som bruger en soundalike af John Newman's Cheating (original).

PS1. Jeg har prøvet at finde reklamevideoerne men har endnu ikke haft succes.

PS2. Jeg har fundet ud af at det hjælper på mit humør simpelthen at slukke (mute) lyden når der sendes reklamer. Så er de ikke irriterende.

Så er der nyt i skandalen om planlagt forældelse idet DR programmet Kontant tager fat på emnet. Det nye er så at der måske er håb forude hvis planlagt forældelse kan blive forbudt gennem EU. Jeg tror ikke på det før jeg ser det.

• DR1 Kontant, 21. januar 2014.
• Din printer kan være programmeret til at dø før tid, artikel i Politiken, 21. januar 2014

Tidligere indlæg:

• Planlagt forældelse II, April 2013
• Planlagt forældelse I, November 2011

Happy er en lige ud ad landevejen opløftende og så positiv et stykke musik at mange forskellige har lavet cover-videoer. De kan findes ved en Youtube-søgning under navnet Pharrel Williams - Happy - (We are from <sted>), fx Paris. Hvor er det fedt! Men hvor er København?

Lyttede til Radio24syv's program Millionærklubben i fredags og blev irriteret over at de ikke have nedskrevet på deres hjemmeside nogle af de links og tips der blev omtalt i programmet. Så her er så nogle af de guldkorn som jeg fik ud af at høre om virkesomhedsobligationer -  primært ved Rikke Gaardboe (ikke sikker på at det er korrekt stavet).

Så hvad er en virksomhedsobligation eller en erhvervsobligation som det også hedder?

Basalt set er det et "papir" på at du har lånt en virksomhed nogle penge og at du får renter indtil obligationen udløber. På den måde er det lidt ligesom en udbytteraktie.

Lister over virksomhedsobligationer?

Der findes (desværre) ikke dessideret lister over virksomheds­obligationer. Men ved at se hvad forskellige investeringsforeninger har i deres beholdninger kan du på den måde opdage hvilke virksomhedsobligationer der allerede er i markedet. For nye obligationer må du følge med på nettet på om/hvornår der udstedes.

• Nasdaq OMX Nordic har en lille liste med danske virksomhedsobligationer.
• Hjemmesiden ishares.dk har en liste med investeringsforeninger der indeholder virksomhedsobligationer.
• Bankerne har nogle gange nogle lister over virksomhedsobligationer på deres hjemmesider, fx Saxobank (PDF link).

Hvor køber jeg dem?

Man kan i dag desværre ikke på en nem måde se en liste over alle de virksomhedsobligationer som du kan købe. Og du kan desværre heller ikke på en nem måde købe dem.

Hvis du finder et firma som udsteder eller har udstedt obligationer og som du er interesseret i, kan du kun rigtig købe dem ved at ringe til banken. Bankens handelsfolk spørger så i markedet om der er nogle der vil sælge til en fornuftig pris. Det der hedder over the counter (OTC) køb, eller på dansk over disken. Det er den gamle facon, før nettet.

Det er bedst at købe en virksomhedsobligation lige når den udstedt. Så købes den ved eller tæt på kurs 100. Men ellers er prisen afhængig af den generelle rentemarked (for obligationer i almindelighed). Når renterne stiger, så falder kursen på obligationen og når renterne falder så stiger kursen på obligationen.

Alle banker kan hjælpe dig med at købe. Naturligvis kan der være prisforskel. De kan jo tage lidt kurtage. Men generelt er de store banker bedst, da de har de bedste kontakter.

Hvad skal man kigge efter?

Der rådes til at kigge efter kendte brands. Store virksomheder som du kender. Noget der har et navn og som der er en hvis sikkerhed for at de kan betale deres lån.

Rating og risiko?

Virksomhedsobligationer bliver ratet - af forskellige ratingbureauer. Ratingen udtrykker noget om hvor god virksomheden er vurderet til at kunne betale deres lån. Det er samtidigt en slags udtryk for konkursrisiko for virksomheden. Samlet set virksomhedens tilbagebetalingsevne.

Det gik ikke helt op for mig hvor man kan se disse ratings.

Basalt set er der to kategorier af rating:

1. Investment grade (rating fra AAA til BBB-).
2. High yields (BB+ til C).

Der rådes til at gå efter obligationer i kategorien med rating investment grade.

Hvor pålidelige er ratings? Svært at sige. Der er brodne kar allevegne. Som altid må du bruge din egen sunde fornuft. Kig på virksomhedens tal. Kig på soliditetsgraden (evnen til at have kontante penge til at kunne betale).

En anden risiko er omkring renten. Hvis obligationen er fast forentet kan man risikere at den øvrige rentemarked stiger, og så ligger du og får "for lidt i rente". Omvendt så kender du den effektive rente lige til udløb.

Løbetid og rente

Der er to typer obligationer med forskellige renter:

1. Obligation med fast løbetid. Løbetiden er typisk kort (2-5 år) og med en mindre rente.
2. Obligation med "i princippet uendelig" løbetid - en såkaldt perpeptuals. Til denne type medfølger en optionsrettighed som virksomheden kan udnytte til at "udløbe eller trække" obligationen. Men det er kun på nogle faste tidspunkter dette kan gøres.

Tips

Du skal i princippet kun holde øje med tre ting:

1. Risiko - virksomhedens rating, konkursrisiko og tilbagebetalingsevne.
2. Rente - hvad giver den i rente. Jo højere jo bedre. Hvor ofte udbetales den?
3. Løbetid - i hvor lang tid får jeg renter og hvornår for jeg mine penge igen.

Det kan generelt ikke betale sig at lægge sin obligationsporteføjle om i tide og utide pga. omkostningerne.

Du kan faktisk finde virksomhedsobligationer fra virksomheder du ellers ikke normalt kan (aktie) handle, fx Arla Foods, Danish Crown, Haldor Topsøe og DSB.

Det er lidt irriterende at man skal ringe til banken. Spørg forskellige (af de store banker) hvad de tager af omkostninger, mest for at sikre at de ikke tager "for ublu kurtage".

Følg med på nettet fx npinvestor.dk og se hvornår firmaerne udbyder nye virksomhedsobligationer.

Et par ord fra ordlisten

Kuponrente - den rente som virksomheden skal betale ved hver termin.

Effektiv rente - det samlede afkast.

Mine spørgsmål (som der ikke er svar på)

• Kommer den købte virksomhedsobligationen ind i mit depot (eller hvor opbevares den)?
• Hvor ofte udbetales der rente? Én gang om året eller mere?
• Hvor var det lige at man på nettet kan se ratings? Koster det noget? (En netsøgning svarer at det findes på kreditvurderingsbureauerne Moody's og Standard & Poors, men præcis hvor er ikke angivet.)
• Kan man blive notificeret når en bestemt virksomhed udsteder nye virksomhedsobligationer?
• Kræves der minimum beløb? Formentlig ja, men hvor meget er det? (Én netsøgning med dato i 2009 nævner minimum € 50.000, knap 380.000,- kr. men er det nu også tilfældet i dag?)
• Hvad tager banken typisk for deres "service"?

Fandt lige et rigtig godt - efter sigende gammel græsk - citat, som meget godt illustrerer hvordan man lærer...

Jeg hører og jeg glemmer
Jeg ser og jeg husker
Jeg gør og jeg forstår

Jørgen Klubien fra Danseorkestret kommer med et eget album i marts/april 2014 og jeg fandt denne - muligvis kommende single fra det album - på youtube. Kunne godt se ud til at det album bliver lidt laid back og cool soul i udtrykket. Lad os håbe på det.

• År 2015
• År 2014
• År 2013
• År 2012
• År 2011
• År 2010
• År 2009
• År 2008
• År 2007
• År 2006
• År 2005
• År 2004
• År 2003
• År 2002
• År 2001
• År 2000
• År 1999