Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Opdateret 2013.05.03 23:33 +0200 |
Vi nærmer os med hastige skridt et nyt år og der er tid til at kigge tilbage på året der gik eller at sætte sig nogle mål for det nye år. Sidste år skrev jeg jo lidt om at det helt store i 2005 måtte være at få den rette sammenhæng mellem ... ja mellem alt. Dette er stadigvæk et godt bud for 2006. Jeg kan ikke se at vi skulle blive mindre stressede eller føle os mindre målrettede, så det at skabe sammenhæng er stadigvæk meget vigtig.
For ligesom at sætte det hele lidt i perspektiv har jeg gemt en gammel klumme fra Metroavisen som jeg synes er værd at tænke over og som jeg derfor har valgt at viderebringe i sin helhed herunder. Klummen er fra MetroXpress onsdag d. 28. september 2005 og skrevet af Kasper Bech Holten, operachef for Det Kongelige Teater.
Vores sprog er en dynamisk størrelse, der naturligt afspejler nogle grundlæggende trends i samfundet. Derfor er det ikke tilfældigt, at vores sprog i disse år i stigende grad præges af låneord fra erhverslivet. For det afspejler, at erhvervslivet i disse år på mange måder og på godt og ondt er toneangivende for samfundets udvikling.
Bruger man ord som kapital, marked, produkt, ressourcer og optimering, udstråler man en erhverslederagtigt effektivitet. Denne sprogbrug sniger sig ind på områder, hvor man ikke tidligere ville have hørt den.
Når vi i kulturverdenen begynder at tale om marked, produkt og kunder i stedet for samfund, forestilling og publikum, er det et udtryk for en sund åbenhed for at kunne lære af andres verden. Men det er også udtryk for et værdiskifte, som vi ikke helt har tænkt igennem. Det samme når man i universitetsverdenen begynder at tale om videnkapital og om ressourceoptimering og så videre.
Sprogbrugen signalerer, at der skal være er udbytte på bundlinjen og endog helst på kort sigt. Det er jo en helt naturlig og ærlig ting i erhvervslivet - så ikke et ondt ord om det. Men når vi andre kommer til at snobbe for sprogbrugen, så forskyder det fokus. Når det overtager samfundsdebatten, får den til os til at tro, at alt kan gøres op i økonomisk incitament og penge, og så bliver debatten forkvaklet.
“Hvis der ikke er værdier ved det at bo i Danmark, som betyder mere for en topchef end muligheden for at tjene endnu flere penge, behøver vi ham måske ikke.”
Naturligvis er det vigtigt at have en sund samfundsøkonomi. Naturligvis skal det kunne betale sig at arbejde, og naturligvis har vi brug for velfærdsreformer. Men når det i den offentlige debat efterhånden er blevet et uangribeligt argument, at topskatten MÅ ned, og at topdirektører i Danmark MÅ have mere i løn, fordi de ellers flytter til udlandet, må man spørge: Gør de nu også det? Det lader da til, at ganske mange af dem alligevel bliver? Og de, der vælger at forfølge en spændende international karriere, ville måske gøre det, uanset om de tjener en eller to millioner efter skat om året?
Hvis der virkelig ikke er værdier ved det at bo i Danmark, som betyder mere for en topchef med bolig på Strandvejen og to biler end muligheden for at tjene endnu flere penge, behøver vi ham måske ikke så frygtelig meget som samfundsborger. God rejse!
Paradigmeskiftet handler om, at vi med sproget lader værdierne skifte, så vi ikke længere betragter os selv som samfundsborgere, men som forbrugere af samfundet. Som forbrugere af arbejdslivet, af folkeskolen og universiteter, af hospitaler, af samfundet i det hele taget, og hvor hver af os som forbruger skal forsøge at få mest muligt udbytte. I stedet for at tænke som samfundsborgere, der gerne vil bidrage til en god folkeskole, et godt arbejdsliv, og et godt samfund.
For det er da egentlig paradoksalt, at i en tid, hvor alle i erhvervslivet taler om, at den enkelte har medansvar og ejerskab, og hvor alle i erhvervslivet taler om værdier i stedet for blot om kortsigtet bundlinje, så synes trenden at gå den modsatte vej i resten af samfundet. Måske det er på tide at tage ved lære af erhvervslivet - men vel at mærke af et moderne erhvervsliv og ikke en gammeldags industrimagnat.
Med dette lille indspark i velfærdsdebatten om sammenhæng mellem samfund og erhvervsliv, ønskes du hermed et rigtig godt nytår.
60-second version of View just_did_it.wmv (via).
Jeg har købt en bog over nettet ved et antikvariat. Det er godt nok en brugt bog, men sådan må det nu være, når den nu er udsolgt fra forlaget. Bogen er rimelig velholdt og - som brugte bøger giver mulighed for - overraskede ved at indeholde, imellem sine sider, en lille håndskrevet note som jeg hermed vil gengive, til almindelig furore.
Kære G.,
Hvad skal jeg gøre for at trænge igennem til dig? Det er meget, meget svært, når jeg holder så meget af dig, at du ikke taler pænt til mig. Du behandler mig faktisk meget dårligt - og jeg ved godt, at det slet ikke er det du egentlig vil, men alt, hvad jeg siger og gør er forkert.
Kan du slet ikke forstå' det ud fra min side? Jeg kommer hjem - og det vil jeg gerne glæde mig til - og det første jeg ser er - tomme flasker. Det går mig på.
Du har været dig selv, sød og glad i lange tider - og så pludselig - nu en hel uge, kører du bar ud af banen.
Du vil ikke tale om dine problemer, du vil ikke høre tale om, at gå til læge og måske få nogle piller, der måske kunne hjælpe dig (og mig) lidt mere, end de nuværende.
G., hvis du virkelig holder så meget af mig - og det tror jeg at du gør, så må du også gøre noget for at få det bedre. Både for din skyldt og min.
Du siger jeg er vanskeligt. Måske rigtigt. Men hvad er det så, der får mig til at være sådan? Det er primært det, at jeg ikke kan forstå, at du tager "nogle ture" - og du vil ikke forstå, at jeg bliver ked af det. Du siger en masse skide til mig - og jeg tager til genmæle - for at overleve. Og alligevel fører det ingen vegne.
Jeg skal bare glemme og begynde på en frisk. Det bliver sværere og sværere, fordi jeg ikke føler - f.eks. i denne uge, at det er mig, der har gjort noget galt.
Hvor mange gange har du slynget ud, at jeg jo bare kan flygte, gå til Hauser Plads? Er du klar over, hvor meget du sårer mig? Næppe.
Kæreste G., vi holder af hinanden hvorfor så alt dette? Jeg skal tåle din kritik, men du vil ikke tåle mine bemærkninger. Et der fair? Jeg klager ikke over min lange transport - jer er ikke så glad for mit job, men jeg har en hæderlig hyre og med din hjælp på alle måder, kan vi havde det god med hinanden. Men du må selv hjælpe til.
Mange flere ord kunne jeg bruge, hellere ville jeg tale med dig, men lige nu er det umuligt. Hvorfor?
Jeg er meget ked at det hele lige nu. Rigtig meget.
Kærlige knus og kys,
AS.
Tja, hvad skal man sige til det? Et ganske personligt brev som vel egentlig bare giver et indblik i et ganske normalt problem som mange sikkert vil genkende.
Der fremgår ingen dato af noten, men bogen er udgivet i 1991 så noten er vel fra det årti. Det er brugt en pæn ældre stil af skråskrift, kommateringen er gammeldags, og der er stort set ingen stavefejl (jeg har rettet et par stykker). Man kan ikke rigtig udlede hvem der har skrevet noten eller hvem den er til. Men sandsynligvis er der tale om en ældre kvinde som skriver til sin ældre mand.
Da bogen er en udpræget "mandebog" formoder jeg at noten er lagt i af manden og eftersom bogen er endt i et antikvariat kunne man også formode at manden ikke lever mere.
Tja, man kan vel egentlig kun forestille sig om de fik rettet op på deres samlivsproblem eller om det hele er endt ulykkeligt. Det håber vi ikke, vel?
Ja, det er december. Ja det er gråt i gråt. Men så er det jo godt at du kan sætte lidt fut i kroppen med lidt godt musik.
Jeg har samlet et sæt spændende videoer (bla. via) som du forhåbentlig kan nyde. Klik på billedet for at se videoen. Enjoy...
Den første er fra den Danske duo Brasco & Miller's med Shine. Ganske gedigen video med en omgang fed danse musik. Jeg har ikke rigtigt kunne finde noget om dem. Alternativ link: http://www.m2film.dk/?id=12359999995.
Dernæst går vi over i Madonna's nyeste album Confessions On A Dancefloor, som også rykker ganske godt efter min smag. Kan specielt godt lide at hun har allieret sig med en række DJ's som sampler fra gamle 80'er numre. Jeg har prøvet at samle lidt information omkring hvilke numre hun (de) har samplet fra (bla. via):
Andre mener at der også er samples fra S.O.S. Band, Tom Tom Club, Blondie, Depeche Mode og endda Iggy Pop.
Så kommer turen til vore egen TV-2 som endelig har fundet rytmen fra deres gode gamle dage. Det nye album rykker bare. Kan specielt godt lide nummeret Hvem Vil Danse Denne Nat.
Til sidst kommer en her en lidt spændende video fra Norske Röyksopp med nummeret What Else Is There? Videon er lavet af Danske Martin De Thurah som efterhånden er ved at få sig et godt ry som instruktør at videoer bla. af Carpark North og Mew. Det er også en rigtig god video han her har skruet sammen.
Jeg har læst den interessante fagbog Keplers Kugler, der handler om den 400 år lange historie bag det matematiske bevis for hvordan man mest effektivt stabler kugler, som man f.eks. kender det fra grønthandlerens stabler af æbler ude foran butikken.
Det oprindelige problem blev selvfølglig formuleret i forbindelse med krigskunst - nemlig af den engelske opdagelsesrejsende Sir Walter Releigh om hvordan man mest effektivt kunne laste et krigsskib med kanonkugler. Det var i slutningen af det 16. århundrede. I 1611 formulerede den kendte matematiker og astronom Johannes Kepler en formodning (Keplers Conjuncture I,II), om hvordan dette kunne gøres mest effektivt, men han beviste det aldrig.
Først i 1998 lykkedes det matematikeren Tom Hales med hjælp fra computere at levere et fuldgyldigt matematisk bevis for hvordan man mest effektivt skal placere kuglerne.
Bogen følger helt fra problemformuleringen og op gennem tiderne de forskellige forsøg på fra matematisk hold at fremstille et bevis uden at man af den grund bliver overdynget med formler. Der lægges også vægt på beskrivelserne af menneskene bag forsøgene. Det giver er ganske interessant indblik i hvordan den matematiske akedemiske verden fungerer.
Jeg kan anbefale alle med lidt hang til matematik-historie at læse bogen.
Her til sidst skal det bemærkes at der i bogen forekom et begreb (side 223) som jeg naturligvis straks genkendte. Det arabiske/hebræiske udtryk Yallah betyder Bare gør det hvilket jo er temmelig tæt på Just do it - mit tag.
Keplers Kugler -
400 års søgen efter et matematisk bevis
af George G. Szpiro
Ingeniøren|bøger (2003)
318 sider
ISBN 87-571-2489-2
“At indse betydningen af prioritering er at erkende at du ikke har tid til at vælge det rigtige, men kun kan vælge ikke at gøre det forkerte.”
Michael Suodenjoki, 2005-11-23
Kunne det ikke være interessant at se dette ugens billede fra Kirkeskoven i Søllerød Naturpark i en stor størrelse? Forestil dig f.eks. lige en hel væg med dette foto... wauv! Dette kan faktisk gøres/bestilles i f.eks. canvas gennem det engelske websted www.4canvas.com.
Jeg har været på en lille tur til Søllerød Naturpark og den 46 hektar Kirkeskov. På en efterårs solskins søndag står den lille kuperede skov med den gennemløbende ådal i flotte farver og med de små søer kan jeg varmt anbefale en gåtur i området.
Hvad vil du gøre hvis du viste at dit liv blev optaget på film og at der ved din begravelse blev vist et sammenklippet resumé på 1½ time over dit liv? Vil du overveje dine handlinger?
Sådan nogenlunde kunne problematikken i science fiction filmen Final Cut (2004) godt havde taget fat på. Det gør den også men kun som en sidehandling. I filmen følger vi filmklipperen Alan Hakman (Robin Williams) - dvs. fremtidens filmiske bedemand som klipper livs-sammendragende - i hans forsøg på at forstå en situation fra hans barndom.
Der er naturligvis modstand i visse kredse af befolkningen mod den chip som kan købes (af de rige, naturligvis) og indsættes i kroppen til at optage dit liv på film. Klipperne må ikke selv bære chippen, da de jo qua deres arbejde får en del hemmeligheder at se. Skal klipperen vise den rå sandhed, eller skal han klippe livet sammen til en romantisk fremstilling, sådan som så mange af de efterladte familiemedlemmer gerne vil have det?
Jeg har altid være fascineret at science fiction film. Det er en svær filmisk kunstart som kun få mestrer. Men når en sci-fi fungerer, som f.eks. Final Cut gør det, så er det som regel ret tankevækkende og spændende sager som instruktørerne byder på.
Det kunne godt se ud som om at Robin Williams også kan lide sci-fi branchen. Han har vel efterhånden været med i en håndfuld hvoraf nok Bicentennial Man (1999) er den bedste.
Et link i en artikel af Anker Brink Lund i dagens Berlingske Tidende om fremtidens media førte mig til http://lightover.com/epic/, som på sin egen interessante facon forsøger give et bud på hvordan mediebilledet ser ud i år 2014. Og det er altid interessant at se sådan noget.
Jeg tror dog ikke så meget på personlige nyheder - i den forstand at de er skræddersydet til det enkelte mennesker. Det er snarere det enkelte menneske som vil skræddersy nyheden til hvem der nu må være interesseret.
Dagbladende har faldende oplag og er forholdsvis skræmte over situationen. Jeg tror ikke at de behøver at frygte så meget. De skulle snarere tage udfordringen op og f.eks. gå aktivt ind i udviklingen af det elektroniske papir. Der vil efter min mening stadig være brug for kvalificeret journalistik i 2014. Mediet vil blot være en anden. Aviserne i den trykte form (på papir) vil naturligvis forsvinde - med tiden. Ingen tvivl om det. Men det betyder ikke nødvendigvis at nyhedsredaktionerne forsvinder.
Hvis du gerne vil vide hvor du ender hvis du graver dig dybt nok ned på den anden side af kloden; ja, så kan du nu finde ud af det ved denne Google Map applikation.
Jeg kunne konstatere at det for mig ville blive en våd omgang - jeg ville lande et sted i havet mellem Afrika og Antarktis!
Jeg ved ikke helt hvorfor denne uges foto er godt. Det er det bare. Det er taget op mellem grenene på et birketræ. Bladene er stadig grønne selv om vi hurtigt nærmer os efteråret. Ja teknisk set er det jo allerede efterår. Nå, men nyd det så længe det vare...
Det var et højst mærkværdig sammentræf der fik mig op af sofaen og hen til tastaturet. Jeg sad foran fjerneren og zappede og kunne konstatere at den samme sang/video blev spillet på 4 forskellige kanaler samtidigt! Nu har jeg den store kabel-tv pakke - fuldpakken - fra TDC hvori der er vel rundt regnet 30 kanaler. At 4 kanaler så lige skulle vise den samme sang - nemlig James Blunt's ganske smukke sang You're Beautiful - er vel ret usandsynligt, ikk'? Regn selv.
Nå, men det fik mig til at huske på at jeg har et par musikalske anbefalinger.
For et stykke tid tilbage fik jeg, af grunde jeg ikke kan huske, "hentet" en sang kaldet 0% Interest af den - for mig dengang - ukendte amerikanske sanger Jason Mraz. Nummeret var ret godt og jeg fandt frem til Mraz' hjemmeside og kunne konstatere at han netop havde udgivet en ny cd Mr. A-Z. Så da jeg for nylig igen var en tur i USA og forbi Best Buy kiggede jeg efter cd'er med Jason Mraz. Jeg købte to stk. og synes rigtig godt om dem. Hans musik er sådan lidt sing-a-song-writer agtigt med go' rytme og lidt blød rock 'n roll. Det viste sig så senere at hans musik ikke var helt ukendt. Han havde hittet The Remedy (I Won't Worry) tilbage i 2003 som også blev spillet på danske radio stationer. Hvis du vil have en ide om hans musik kunne du gå ind på hans hjemmeside og se/høre hans video Wordplay fra seneste cd.
Et helt anden slags musik har jeg fundet i den danske duo Hookah. De spiller elektronisk pop musik - med rødderne tilbage i lige linie og ret kraftig inspiration fra 80'ernes britiske elektroniske popbands a la Depeche Mode, Erasure og Yazoo. Den eneste grund til at jeg blev opmærksom på dem var sådan set at jeg have fri i en uge i starten af august - i den samme periode som der var Skanderborg Festival. Festivalen benyttes af Danmarks Radio til at promovere nye danske bands i konkurrencen kaldet Starfighters, og derfor blev Hookah's single Hooked On Hookah spillet i radioen. Gruppen vandt nemlig tilbage i 2004. Jeg ku' li' hvad jeg hørte og har købt deres eneste cd udgivelse som blev frigivet i sidste måned (aug. 2005). Det er guf for øregangen. Der er bare gang i den glade elektroniske pop musik. Flere af sangene synges endda på Dansk. Det fungerer fint og jeg glæder mig allerede til at høre mere fra deres kant. Deres seneste single Distance Between Us råspilles i radioen i øjeblikket og du kan endda se videoen på deres hjemmeside.
Jeg har været endnu en tur i Malmø og været lidt tættere omkring Turning Torso, det flotte nye højhus tegnet af den Spanske arkitekt Santiago Calatrava. Netop i denne uge har Turning Torso en stor udstilling som skal tiltrække endnu flere interesserede lejere til bebyggelsen. Det er desværre ikke nemt at komme op i bygning. Det kan vist kun lade sig gøre efter aftale.
Jeg fik en hel del gode billeder ved en gåtur rundt om bygningen. Ugens foto #33 er et af dem. Da jeg kom hjem og så billedet på computerskærmen blev jeg lidt overrasket over kompositionens effektivitet. Jeg havde ikke regnet med at det ville fungerer så godt som det gør. Men bedøm selv....
Ugens foto er faktisk en serie på 3 billeder som jeg har taget på en tur til Malmö. Vejret var ikke det allerbedste så jeg har tilladt mig at manipulere lidt med billederne i Photoshop for at gi' lidt mere dramatik til dem.
Som du måske har bemærket har jeg i noget tid haft en tagline Just Do It, som du kan se til venstre i logoet - under suodenjoki navnet. Jeg har for nylig tænkt lidt mere over det og nøgleordet her er tænkt. Man skulle måske tro at jeg med Just do it anbefaler at man kaster sig ud i ting uden at tænke sig om. Men det er nu ikke meningen. Jeg er selv ret slem med at vende og dreje alle overvejelser før end jeg kan beslutte noget, hvilke betyder at der er en masse ting som jeg aldrig får gjort. Med taglinen presser jeg mig selv til at starte på det aktive lidt tidligere. Du skal springe ud i det. Gøre det. Prøve det.
Jeg kan bedst illustrere meningen med følgende - måske kendte - situation, der også bruges af visse foredragsholdere i motivation.
Foran en forsamling tager du din tegnebog frem og vælger en 500 kr. seddel, som du sætter op på en opslagstavle eller whiteboard. Så spørger du ud i forsamlingen: "Hvis man vil opnå noget hvad skal man så gøre? Hvad skal der f.eks. til for at få fat i pengeseddelen her?"
Der går måske lidt tid hvor forskellige personer kommer med en række gode eller mindre gode forslag, men til sidst er der som regel en person som gør det. Nemlig rejser sig fra sin stol og går op og tager pengeseddelen. Det er just do it.
Man kan tale nok så langt tid om tingene, men det er først når du gør noget at der sker noget.
Jeg har også for nylig brugt en lettere udvidet tagline, som jeg også synes er meget god:
“just do it - gør vision til virkelighed
Men ellers tænker de fleste vel på Nike reklamerne i sin tid (se evt).
Jeg fandt også fordelen en meget god en. Sara Danger's ord (via):
“Stop sucking and get awesome
Det må snart være tid at jeg får købt mig en ny computer. Den nuværende er mega langsom og jeg kan ikke spille de nyeste spil, øv. Nå, men jeg har kigget lidt rundt omkring og kommet frem til en kombination som jeg tror er god:
Type | Komponent | Pris | Butik |
---|---|---|---|
Bundkort | ASUS P5LD2-VM | 1540 | itbutikken |
CPU | Intel Pentium 4 650 3.4 GHz | 3142 | itbutikken |
PSU | LC Power Super Silent LC6550 | 479 | Choicedesign |
Kabinet | CoolerMaster Cavalier 1 | 681 | Multimedia-eksperten |
RAM | Corsair Value Select 2 x 1 GB | 2*917 | itbutikken |
Grafikkort | ASUS Extreme N7800GTX/2DHTV | 3765 | itbutikken |
Ialt | 10771 |
Opdateret 14 august: Jeg har nu lavet en dedikeret side med min computer konfiguration. Ovenstående står som konfiguration 1.
Lyngby Hovedgade har mange spændende butikker - lige fra kædebutikker til små specialbutikker. En aften gåtur ned af hovedgaden med kameraet kunne frembringe en række illustrative butiksvinduer.
Lad mig blot fortælle at jeg ikke har ret mange points.
Har lige set filmen Sideways - en ganske vidunderlig perle af en film som jeg varmt kan anbefale alle voksne mennesker at se. Den har simpelthen lune og nu skal du høre hvad du skal gøre:
PS. Når filmen er færdig sætter du en jazz cd i anlægget og tager det derfra...
Ugens foto (herover) er valgt efter en ret interessant og lærerig oplevelse, som jeg så hermed siger tak for. For første gang har jeg prøvet at være still fotograf på en dansk filmoptagelse.
Da jeg ingen erfaring havde på området måtte jeg forske lidt i sagen. Jeg fandt en udmærket artikel fra fotomagasinet Shutterbug, skrevet af Patrick Ecclesine, som kunne give et lille indblik ind i faget.
Af hvad jeg kunne finde ud af er en still fotografs opgave flersidet. Dels at producere kvalitets/højopløselige billeder til pressemateriale, plakater og lign. Dels at dokumentere selve optagelserne, både med billeder af hvad der foregår foran såvel som bagved filmkameraet.
For en dansk film var det vel egentlig nogle atypisk optagelser idet de fleste af optagelserne skulle forestille at være soldater i krig. Dvs. masser af action, special effects såsom sminkede skudsår, røg og eksplosioner.
Eftersom jeg ikke havde forudfattet opfattelser om still fotografens måde at begå sig på en film location, kunne jeg stort set forsøge at gøre som jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg så. Naturligvis skal man have lidt gefühl med situationen og være klar til at tilpasse sig.
Det første jeg gjorde var at spørge instruktøren hvad han var interesseret i. Svaret var dejligt for jeg kunne stort selv vælge hvad jeg ville fokusere på. Jeg skulle ikke forvente at få megen hjælp, dertil hvad instruktøren og andre for travlt optaget.
Jeg spurgte også om det ville give nogle problemer med lyden idet SLR kameraets lukkermekanisme jo ikke er helt lydløst. Jeg havde læst at man kunne investere i en såkaldt sound blimp hos Jacobson Photographic Instruments, men jeg havde ikke lige lyst til at investere de $800, som sådan én koster. Jeg håber ikke at min tilstedeværelse ødelagde lyden. Jeg tror det ikke for der blev talt meget indover optagelserne af instruktøren og dels var der de forskellige action scener som i sig selv var højlydte.
På forhånd havde jeg modtaget manuskriptet og jeg tror det var en god ide at jeg læste det før optagelserne. Jeg havde specielt understreget alle ord der udtrykte følelser og udvalgt nogle nøglescener, således at jeg kunne være klar til at fotografere dem.
Tips til still fotografen:
Som sagt har det været en ganske lærerig oplevelse at få lov til at følge instruktøren og kamerafolkene sammen med skuespillerne helt ind til instruktionen.
Hvis man tror man kan dalrer stille og rolig rundt som still fotograf, så kan jeg ikke bekræftet det. Det var overraskende hårdt arbejde. Man skal hele tiden følge med og kunne forudsige hvor de bedste billeder vil komme.
Der vil nogle være nogle ting eller tre som jeg vil rette på hvis jeg senere skulle forsøge mig med still fotografering.
Jeg havde for en gangs skyld taget mit kamera med på arbejde og på vej hjem så jeg denne flotte blomst - en Liden burre, der nærmest ligner en form for virus bombe. Jeg er i gang med at læse The Demon in the Freezer! Da jeg skulle finde ud hvad sådan én mon kunne hedde ved at søge på nettet (det er i øvrigt ikke altid lige nemt nå man ingen ide har om hvad det er) opdagede jeg tilfældigvis en sjov lille historie omkring den - nemlig historien om Velcro®.
Endnu et arkitektonisk inspireret foto fra turen til New York. Et udmærket eksempel på nogle af de ganske flotte kontorbygninger der findes på Manhattan - her fra One Battery Park Plaza. Jeg kan specielt godt lide vinduesrammerne.
Ugens foto er taget på Museum of Modern Art (MoMa) i New York (USA) i maj måned, hvor Salvador Dali's maleri The Persistence of Memory pt. hænger til udstilling. Det er et af Dali's allermest kendte billeder med de flydende ure. Originalen er noget mindre end man lige forestiller sig og kan meget vel overses, hvis det ikke lige var for den kødrand af mennesker som står ved det.
... ja så er muligheden der lørdag d. 9. juli, da jeg så absolut gerne vil ind og se funk-bandet The Brand New Heavies (TBNH) på plænen i Tivoli. Det er er en del af Jazz Festivalen, men TBNH er så absolut ikke i den jazzede klasse men snarere ovre i den lummerfede diskede funk, med solbriller i håret og ærmerne smurt tilbage, hvis man ellers kan det!
Jeg aner ikke hvordan de er live, men hvis vejret ellers holder tørt kan det vel ikke blive andet end en god oplevelse.
Opdateret 2005-11-28: Har lige fundet ud af hvem der har taget ovenstående billede. Nemlig danske Søren Solkær Starbird som bla. er en kendt band fotograf.
Ugens foto er en fejl! Så er det sagt. Men hold da op for en smuk fejl. Billedet er taget da jeg med en hånd forsøgte at tage et fotografi af et par flyvende sommerfugle, der flaksede rundt omkring mig.
Udover turen til galopbanen (se herunder) havde jeg også planlagt at tage forbi Ordrupgaard for at se hvordan det går med byggeriet af tilbyggelsen; designet af den åbenbart ret kendte arkitekt Zaha Hadid. De er stadig ikke færdige, det flyder med ragelse, men man kan da fornemme at det ved åbningen i september er gode muligheder for en flot præsentation.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale at besøge Orddrupgaards have, der godt nok ikke er stor, men er utrolig smuk, med dens få men farverige træ-typer og den lille barokhave. Jeg havde taget makroobjektivet med i håb om nogle farverige blomster. Dem var der nu ikke så mange af endnu, men der var et par edderkopper at forevige.
Ja, så har vi igen haft en weekend med dejlig vejr. I dag søndag afholdtes det traditionsrige galop derby på Klampenborg Galopbane. Ligesom sidste år var jeg på pletten, denne gang forberedt på hvad jeg kunne opnå. Specielt havde jeg nu et bedre zoom objektiv i mit Canon EF 70-300 DO IS USM objektiv. Dette objektiv bruger jeg efterhånden rigtig meget. Det er godt nok lidt tungt, men ikke tungere end tilsvarende 300mm objektiver. Da der er brugt diffraktive linser i objektivet fylder det heller ikke så meget og det er en stor fordel når man vandrer rundt som jeg ofte gør. Med 300mm og det 10D's digitale 1.6 forstørrelsesfaktor er det faktisk rimelig imponerede hvad man kan trække ud af det. En anden fordel er at det er sort, og ikke hvidt som andre af Canons tele objektiver. Det er dejligt anonymt.
Ugens foto blev naturligvis udvalgt fra weekends tur til Hallands Väderø og det valgte billede var det som jeg hurtigst kunne vælge ud som ét af de bedre.
Efter en fototur er der altid en del efterbehandling af billederne. Jeg gør følgende:
Jeg har i weekenden været på en fototur til Hallands Väderø, en ca. 3 km² lille ø beliggende nordøst for Kullen ud fra byen Torekov på Bjærehalvøen, Skåne i Sverige (ca. 60 km nord for Helsingborg). Vejret var - som måske bekendt - ganske fremragende og den friske Øresundsluft var med til at gøre turen til en god og forfriskende omgang. Vi gik en tur rundt på øen og fik lejlighed til at opleve det Svenske sommer og dyreliv. Jeg må indrømme at jeg er misundelig på sommerlivet på Väderø. Det er præget af øens tætte beliggenhed til fastlandet hvor svenskerne lige kan tage speedbåden eller sejlbåden ud til en bedårende lille vig, opankre ved en sandstrand med lavt badevand og mulighed for at nyde sommeren når den er bedst.
Jeg tog over 300 billeder på de vel omkring 12 timer turen varede og udover at medbringe det sædvanlige gåtur's/sol-vejr's kamera grej (dvs. intet stativ eller ekstern flash) havde jeg på forhånd planlagt at benytte mit forholdsvis nye 100mm makroobjektiv til at tage nogle "botaniske" billeder. Jeg havde valgt at tage 3 objektiver med på turen: EF 17-40mm, EF 70-300mm og EF 100mm som så blev benyttet til henholdsvis landskabsbilleder, fugle og mennesker og blomster. Det kan lyde af meget, men jeg kan ikke se hvordan man kan undgå det, hvis man gerne vil have hele spektret dækket. Der er ikke mig bekendt opfundet et godt 17-300mm objektiv (endnu!).
Jeg er ganske overrasket over kvaliteten af mine makrobilleder. Hold da helt op for nogle anderledes fotos som jeg har fået "fremkaldt". De er lige til at smide på computeren som baggrundsbilleder på desktoppen. Jeg skal nok huske at vise flere nogle af dem.
Jeg tror sagtens at jeg kunne finde på at tage på besøg på øen igen, måske på en anden årstid. Øen giver stor mulighed for at fotografere i en meget varieret terræn. Jeg tror specielt at vinterbilleder vil kunne gøre sig godt.
Onsdag den 8. juni var jeg til koncert med den kendte guitarist Carlos Santana på Festival Pier i Philadelphia, New Jersey (USA). Det var en rigtig god koncert. Vejret var dejlig og der var ikke alt for mange mennesker. Santana havde et par opvarmningsband og et af disse bands var Los Lonely Boys, tre Mexicanske brødre som spiller Mexicansk Rock and Roll. Det var fantastisk. En trommeslager, en bassist og en guitarist. Intet mindre og intet mere. Simpelt og enkelt. De spillede ca. en time og efterlod for mit vedkommende et meget stort indtryk i mit musikhjerte end hvad Santana professionelt fyrede af. På vej hjem fra USA købte jeg en dobbeltsidet CD/DVD med dem i lufthavnen og jeg har spillet dem hele weekenden. Et virkelig anbefalesværdigt band.
Der er ikke så meget andet at gøre end at sige "god sommer".
Ugens "foto" er et fotografi som jeg har taget på et nyligt besøg på øen Saltholm i Øresund. Saltholm er en dejlig dansk flad lys ø (max højde 3 meter) på ca. 16km² som nu om dage primært har ornitologisk interesse da der findes en række store fuglekolonier på øen. De sydlige 4/5-dele af øen er et fredet område med begrænset adgang. På sydspidsen findes der bla. også sæler, men der er ingen adgang for menigmand.
Rent fotografisk er Saltholm et lidt specielt sted. Der er et fantastisk lys og jeg ville gerne have haft mulighed for at se lyset ved bådet solopgang og solnedgang da jeg tror man kunne få nogle helt fantastiske billeder. Der er gode muligheder for landskabsbilleder og hvis ellers man kan se gennem disen kan man får Øresundsbroen med. Der er selvfølgelig også muligheder for at fotografere fugle. Men det kræver altså en del at tage gode fuglebilleder. Det vigtigste er faktisk en god portion tålmodighed, da der kræver sin mand at få det "rigtige" billede. Dernæst må man have et kraftig telefoto objektiv. Jeg vil mene at 300mm er minimum, men så skal man også være ekstra tålmodig og formentlig have gode egenskaber i at "gemme" sig for fuglene. Man skal nok helt op i 500-600mm for virkelig at få noget ud af det. De 5-6 timer jeg var på øen kan vel nærmest betragtes som en slags rekognoscerings-tur med ingen eller i hvert fald meget begrænset succes med fuglebilleder - dertil var jeg for langt fra fuglene.
Jeg har efterbehandlet ugens fotografi i Photoshop og brugt det artistiske filter Rough Pastels (se herunder for indstillinger) så billedet får associationer hen imod et landskabs-maleri/postkort. Jeg synes det giver en meget god sommerlig effekt.
Jeg har investeret i et nyt objektiv som udvider mit udstyr med et 100mm Makro objektiv. Denne uges foto er mit første forsøg med objektivet og jeg er ganske tilfreds med resultatet. Forvent flere makro fotos i fremtidige ugens foto.
New York er utrolig! Jeg har været så heldig at kunne tilbringe 5 herlige dage i New York. Jeg har vadet New York rundt og mine ben har værket hver aften og der har så absolut ikke været problemer med at falde i søvn. New York er så utrolig stor og der er så fantastisk mange spændende ting at se og opleve at man ikke kan nå det hele på 5 dage.
Jeg kan varmt anbefale alle at besøge New York. Min opfattelse er at det er en utrolig sikker by at besøge. Det er meget politi på gaderne - i hvert fald om dagen - og jeg følte mig ret tryg ved at vade rundt med mit kamera i gaderne.
Her er listen over steder og oplevelser som jeg har besøgt i mere eller mindre grad. Du kan også se et billedgalleri med 30 billeder fra turen:
Jeg skal et par ture til New Jersey, USA i forbindelse med arbejdet og er i gang med at arrangere et forlænget ophold i New York. Når man som jeg ikke har været i NY før så får man sig lidt af et "klarsyn" når man ser prisniveauet på hotellerne. De centralt beliggende moderat billige hoteller ligger vel omkring de 1.200,- kr. pr. overnatning, hvis ikke mere! 5 dage i NY koster således kassen og kan vel nærmest sammenlignes med de billigste turist flybilletter.
Nå, men der er vel ikke andet og gøre end at tage det i stiv arm og så i øvrigt glæde sig til turen. Der er jo masser at seværdigheder at se frem til i NY.
Det er ikke alle måger der er lige kedelige at se på. Mågen på denne uges billede faldt jeg tilfældigvis over da jeg var i Humlebæk for nogle uger siden. Det flotte næb fangede min opmærksomhed og den var heldigvis ret nem at komme tæt på da den stod og ventede på at opsamle krummer fra madpakke-spisende turister.
Jeg er i gang med at øve mig lidt i at tage billeder af fugle, da jeg har meldt mig til nogle natur-turer på Saltholm og i Sverige i de næste par måneder. Deraf ugens billede som er en sjov lille fætter som jeg så siddende på elektricitetsmasten uden for mit vindue.
Blåmejse (Parus caeruleus) er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Blåmejsen er en af de almindeligste mejser herhjemme. Mejsen findes i dag i de fleste veltilrettelagte haver, samt i parker og løvskove. I områder med meget nåleskov er den mere sjælden eller mangler helt - typisk i Jylland. Blåmejsen er stand og strejffugl. Størrelse ca. 12cm.
Var det noget med en nem lille idé til stuebordet? Fra Design w/o Reach (via).
Ugens billede er resultatet af en serie billeder som jeg tog i køkkenet mens jeg vaskede op. Man kan jo lige så godt lege lidt under vejs. Billedet har i Photoshop fået et "kølig" filter, deraf den ret fede blålige farve.
Jeg har længe være fascineret af plakat design. Jeg ejer kun én plakat - nemlig plakaten for science-fiction filmen Blade Runner (1982). Jeg er stødt på bloggen (via) www.posterwire.com som omhandler film-plakat design. Jeg vil gerne anbefale et besøg på websitet. Sjovt nok benyttes Bladerunner temaet i websitets header og oven i købet har det indlæg omkring selve Bladerunner plakaten. Ganske interessant læsning.
“Hvis en kunde ønsker et båthorn at trutte i, vil du så sælge ham det?”
Ja, ...
Nej, ...
Måske, men jeg ved også at man ikke trutter i båthorn men med båthorn. Jeg har været i båthorns branchen i mange år. Jeg er ekspert i båthorn og ved hvordan de skal bruges. Jeg vil naturligvis spørge kunden om han ikke mener trutte med båthorn. Men, ...
Så hvad er dit svar?
Vil en sælger og en konsulent svare det samme?
Og så stiller vi lige om til båthorns branchens årlige show.
Jeg har netop færdiglæst den aldeles fremragende historiske bog "Feltmarskal Lord Alanbrooke, Krigsdagbøger 1939-1945", som jeg købte billigt her under det seneste bogudsalg. Den er ganske banal i sin udformning idet den indeholder de daglige (ucensurerede) tanker som den - stort set ukendte - engelske general Alan Brooke (1883-1963) og efterfølgende feltmarskal Alanbrooke havde som militær rådgiver og leder som det Britiske Imperiums samlede styrker under anden verdenskrig: Chief of the Imperial General Staff (CIGS).
Man følger hans strategiske tanker lige fra starten af krigen med evakueringen af Dunkirk til hans udnævnelse af chef for hjemlandsstyrkerne (forsvaret af) i England og efterfølgende CIGS. Hans utrættelige "kampe" med Winston Churchill og gennemgangen af de mange krigsråd og konferencer med Amerikanerne og Russerne.
Alanbrooke om Churchill:
“... genalitet blandet med utrolig mangel på vision - han er så afgjort den mest besværlige mand at arbejde sammen med, jeg nogensinde har mødt.”
Bogen er simpelthen et helt utrolig indblik ind i den militære ledelse i perioden under den 2. verdenskrig og kan helt igennem anbefales hvis man har interesse i dets angående.
Der findes en udmærket gennemgang af bogen her.
Krigsdagbøger 1939-1945, Feltmarskal Lord Alanbrooke.
Forlaget Rosenkilde.
Indbundet, 781 sider, illustreret.
Pris: 450,- kr. (fundet på udsalg til 225,-)
Bemærk at bogen (vist nok) er udsolgt fra forlaget. Engelsk udgave kan f.eks. købes igennem
Amazon UK.
Jeg har været en tur i Humlebæk på Louisiana - museet for moderne kunst og en lille travetur nede ved havnen (hvad sidste uges billede beviser). Det var en lang men også god dag hvor jeg fik taget en hel masse billeder. Ovenstående foto er inspireret af et klassisk motiv fra Louisiana som vist nok er blevet brugt som forside billede på en bog eller måske plakat fra museet.
Jeg fik selvfølgelig lejlighed til at se den nuværende udstilling med malerier af den tyske kunstner Gerhard Richter. Desværre måtte man ikke fotografere billederne i særudstillingen. Lidt synd. Til gengæld var der mange andre ting som godt måtte fotograferes. Så forvent flere ugens foto fra den kant.
Når man laver mad så kan det være ganske farverigt og morsomt at forsøge at fotografere madvarerne og det færdige resultat så det ligner en million. Det er ikke altid lige nemt. Se nu ovenstående ugens foto som er taget af de skiveskåret porrer som indgår som ingrediens i en porretærte. Som en lille kuriositet skal det nævnes at nogle af vanddråberne er tilføjet i Photoshop.
Påsken og foråret nærmer sig med hastige skridt og skovbunden myldrer med liv og farver. Denne uges foto er taget på en kold og 2 timers lang gåtur på Mariebjerg kirkegård, der ligger i Kgs. Lyngby ikke langt fra hvor jeg bor. Det er første gang at jeg har været der (heldigvis kunne man fristes til at sige) og jeg har først for nylig opdaget at området egner sig til en lille udflugt. Det tog så lige ca. 10 år for mig at opdage det! Man behøvedes altså ikke at tage rundt i verden for at opdage nye steder.
Jeg har været så heldig at se den ganske herlige, morsomme og romantiske film Hitch med Will Smith og smukke Eva Mendes i hovedrollerne. Er så absolut anbefalelsesværdig. Så tag din kæreste med i biografen og få en god aften ud af det. Filmen har premiere i de danske biografer fredag den 11 marts.
Ugens foto er såmænd taget i ... ja hvor er det taget? Hvor er det at mange mennesker ser dette mønster hver dag?
Mønstret kunne måske give lidt associationer til kunstneren Gerhard Richter som netop nu udstilles på Louisiana.
Jeg har i et stykke tid leget med den ide at lave en udstillingsplakat med et maleri malet af min morfar. Jeg fik for nylig lejlighed til at tage nogle fotografier af nogle af hans malerier som jeg mente kunne bruges til min lille ide.
Jeg har indtil videre lavet en A4 prototype med et af hans malerier og jeg har fået udskrevet det på min nye printer. Jeg er egentlig meget tilfreds med resultatet, men jeg kan godt se at jeg lige at nød til at sætte mig lidt mere ind i farve profiler i forbindelse med sagen.
Det endelig resultat skulle gerne ende op i en forhåbentlig flot ca. 80x60cm indrammet plakat som jeg (og eventuelt resten af familien) kan have hængende i stuen.
Det skal i øvrigt bemærkes at Louisiana selvfølgelig intet har med sagen af gøre. Det er rent sjov og ballade og selv om morfars billeder er ganske gode tror jeg ikke ligefrem de kommer til at hænge på Louisiana.
Jeg har i et stykke tid været lidt forundret over en lysreklame for frisørsalonen www.spagetti.dk som ligger her i Kgs. Lyngby. På lysreklamen er et fotografi af hvad der ligner en ganske ung version af Mette Lisby, men om det er hende ved jeg ikke.
Jeg kan bestemt ikke tage æren for dette fotografi, da mit jo er et foto af et foto. Jeg ved ikke hvem der er den oprindelige fotograf, men vedkommende har gjort det ganske godt. Det kunne i øvrigt være meget sjovt at prøve at fotografere i et fotostudio, som man må formodes er blevet brugt her.
Er det godt eller skidt at have en ideologi? I en dansk valgkamp har der traditionelt fra de danske partiers side været tale at partiet havde en ideologi - i betydningen nogle ideer og visioner. Men det er ikke noget man går og skilter med i øjeblikket i den nuværende valgkamp op til valget her på tirsdag - og det finder jeg interessant.
Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen har i valgkampen udtalt at hans tidligere så stærke support til liberalismen - den liberale ideologi - ikke længere er aktuel. Fogh har udtalt “... at moderne mennesker ikke gider at finde sig i standardløsninger.„ og at “De der firkantede ideologier hører måske til i det 20. århundredes industrielle tankegang.„ Er det mon noget han bare siger for at kunne blive genvalgt?
I mine øjne er ideologi godt. Det viser at man har en idé og en vision om hvor man vil hen og hvordan man kommer derhen. Det betyder ikke at de ikke skal diskuteres og at man skal være totalitær - hvad nogle ideologier historisk har været. Tværtimod forbeholder jeg mig retten til at ændre min ide og vision. Men helt at afværge sig fra en ideologi er for mig forkert. Det er et styringsredskab til at sætte nogle mål og så gå efter dem. Jeg tror ærlig talt at de politiske partier - og i hvert fald de enkelte politikere - stadig bekender sig til nogle ideer og visioner, men de snakker bare ikke så meget om det.
Jeg har fået købt mig en ny printer. Den gamle gik for nyligt i stykker og den var i øvrigt ikke særlig god. Overvejelsen gik lidt på at købe en decideret fotoprinter men valget faldt altså igen på en all-round-printer eller en såkaldt multiprinter som både kan skanne, fotokopiere, udskrive og fax'e. Modellen er Canon PIXMA MP780.
Jeg er selvfølgelig gået i gang med at lære den lidt bedre at kende. Dels er der jo den væsentlig forbedret mulighed for fotoprinting og med de få testudskrifter som jeg hidtil har fået lavet ser det rigtig godt ud. Dels er der den forbedret skanner som jeg her vil give et eksempel på. Jeg har fundet et gammelt billede fra en skiferie som jeg for nogle år tilbage skannede ind med den gamle printer. Jeg har fundet originalen i fotoalbummet og har brugt den nye skanner. Derudover har jeg også brugt Photoshop til at forbedre billedet. Det synes måske at være snyd men jeg synes det tæller med i det færdige resultat. Jeg er også blevet bedre til Photoshop. Nå, men forskellen er tydelig hvilket også gerne skulle fremgå af nedenstående billede, der er sammensat af det nye til venstre og det gamle til højre. Bemærk specielt detaljerne i skyggerne og det væsentlig tydeligere bjergpartier.
Blot en lille reminder til dem af jer som endnu ikke kender til eller før har set den franske film Diva fra 1981. Den bliver sendt på DR1 på onsdag kl. 22.00. Diva betragtes i nogle kredse som lidt af en kult-film og den har da også sine momenter.
Jeg kan selv specielt gode lige musikken i filmen - dels selvfølgelig operastykket "L'air de la 'La Wally'" som er en del af omdrejningspunktet i historien, men der er også er også et ganske lille pragtfuld klaverstykke af Vladimir Cosma som går under navnet "Sentimental Walk" eller "Promenade Sentimentale". Eftersigende en lidt "billig" kopi af Erik Satie's Gymnopedie, men det er nu alligevel meget passende.
Så hvis du vil varmes lidt i denne vintertid så lav en kop te og sæt dig til rette til en god film på onsdag kl. 22.00 på DR1. God fornøjelse.
Ja, så står man igen i et nyt år og man har lige en weekend til at klare 2005 før end at man begynder på arbejde igen. Hvis man skal prøve at sætte et ord på hvad der i 2005 bliver den største udfordring så tror jeg at det kan fattes i ordet kohærens. Kohærens betyder også "sammenhæng".
Samfundet er i dagens verden blevet utrolig komplekst både socialt, erhverv/ arbejdsmæssigt og teknologisk at man som individ har meget svært ved at forstå alt. Det kan efter min bedste overbevisning ikke lade sig gøre. Det betyder dog ikke at man ikke skal forsøge at forstå alt. Problemet er dog, at for at få en effektivt samfund eller andet system må man ofte vælge. Skal man koncentrere sig om ganske få ting, som man bliver bedre til, eller skal man forsøge at brede sig. Det gælder for så vidt uanset om man er manden på gulvet eller lederen med overblikket. Svaret er ikke enten/eller men både/og. Man bliver nødt til at gøre begge ting, selv om det virker svært og måske endda direkte skadeligt. Det er en meget usikker strategi at sige nej til forandringer.
For bedst at sikre at udviklingen går i den rigtige retning - den såkaldte bæredygtige udvikling, er man er nød til at forsøge at skabe en sammenhæng mellem dybden og bredden, mellem de få og de mange, mellem eksperten og folket osv. Det er ikke nok er der kun er nogle få mennesker der forsøger at skabe overblik og sammenhæng. Det skal ske af alle. Også for dig.
Nå men den helt store udfordring i 2005 og måske århundreds milepæl er efter min mening at skabe sammenhæng på tværs...
Endnu en gang et rigtig godt nytår og husk nu at ringe en gang eller to til 9056 5656.
Årets ugens foto projekt er slut. Som den opmærksomme læser måske har opdaget så har jeg aldrig publiceret et ugens billede #1. Det passer jo egentlig meget godt for man kan jo ikke have at der er 53 billeder repræsenterende et billede pr. uge når jo alle ved at der er 52 uger i et år. Derfor har jeg meget bekvemt valgt at lade ugens foto nummer 53 og 1 være det samme billede således at der i alt er præcis 52 billeder for 2004.
Jeg håber på at jeg kan præsentere alle billederne i en sammenhæng hvor de gør sig godt, f.eks. et slideshow eller lignende. Indtil da kan du tage et look på følgende en samlet oversigt over alle billeder fra ugens foto projekt 2004.Så stay tuned som man siger.
Ellers kan jeg kun sige at jeg endnu ikke har besluttet om der skal være et ugens foto projekt 2005 eller om det skal skifte karaktér. Jeg er modtagelig for forslag hvis der er nogen derude som kan se en idé med det hele.
Ja, så lakker året mod sin ende og der er tradition for at kigge sig lidt tilbage på året der er gået. Årene synes at gå hurtigere og hurtigere uden at man af den grund når mere end man kunne håbe på. Det må være alderen.
Det er egentlig ikke så meget jeg husker fra året. Sommerferien til Indien står klart som et af årets mest spændende begivenheder. Der er nu ikke noget som at komme ud og rejse. At se verden åbner for en masse tanker og muligheder. Det er helt klart noget som jeg vil blive ved med så længe jeg har mulighed for det. Jeg kunne godt tænke mig at udvide repertoiret (så og sige) med decideret kulturrejser, måske endda med nogle forlængende weekender til nogle kulturelt spændende storbyer.
Familieturene til Jylland, både weekenden i Struer/Vrist og turen til Sønderjylland er bestemt også noget at se glædeligt tilbage på, hvad flere af mine ugens billeder også vidner om.
Min interesse for fotografering er her set fra årets sidste dage ikke været helt succesfuldt. Mit projekt med ugens foto har dog givet mig hvad der hele tiden har været planen - nemlig at tvinge mig til at tage billeder. Men jeg tager slet ikke nok til at jeg føler at det batter. Jeg tror desværre at en egentlig opgradering af min kunnen kræver langt mere fototid. Mere tid end jeg har med nuværende job - uden dog at jeg ønsker at kvitte det. Det er det for interessant til. Som det er nu går det kun meget langsomt fremad. Der er for få gode billeder og det føles alt for langsomt. Jeg må komme på nogle ideer til at udvide det på en eller anden måde.
Der er dog speciel én begivenhed i årets løb som jeg gerne vil mindes. Min mormor døde den 2. juli 86 år gammel desværre uden at jeg fik taget ordentlig afsked med hende. Jeg må indrømme at jeg ikke fik besøgt hende i den sidste tid. Hun blev begravet lige omkring min sommerferie og jeg kunne derfor ikke deltage. Heldigvis fik jeg mulighed for at overvære hendes bisættelse (dvs. den faktiske nedsænkning af asken i jorden). Jeg vil her gerne her ære hendes minde med et billede af hende.
Jeg har opdateret min pakkeliste til skiferien. Tak til Søren Dalsgaard for forslag til ny kategori "Med børn".