Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Opdateret 2011.01.20 23:28 +0100 |
Not available in English
I foråret 2000 planlagde jeg min anden vandretur til Pyrenæerne i Sydfrankrig og havde i den forbindelse brug for et kamera. I en lang periode have jeg været uden kamera og havde gjort stor brug af de billige engangskameraer. Billederne var sådan set okay alt taget i betragtning, men det var lige lovligt besværligt at overføre dem til min hjemmeside - dels pga. den noget dårlige kvalitet af min skanner (kun 300dpi). Det var derfor nærliggende at kigge lidt på de digitale kameraer som i den periode stormede frem på markedet (det gør de stadigvæk). Jeg havde - synes jeg selv - nogle gode grunde til at kigge lidt på et nyt digitalt kamera:
Da jeg kiggede på det digitale kamera markedet for at finde det rigtige digitalkamera til mig, fandt jeg hurtigt ud af at det måske ikke var så nemt at vælge. Jo mere jeg fik sat mig ind i tingene jo flere dimensioner og parameter skulle jeg tage beslutninger om. Jeg valgte derfor at skrive lidt om mine erfaringer ned.
Priserne på digitale kameraer svinger utrolig meget - og er for det meste nedadgående. Markedet er simpelthen utrolig presset idet der hele tiden bliver introduceret nye og bedre kameraer. Med tiden vil der kommer flere udbydere idet tredjeparts firmaer vil kunne introducere nye kamera købt på licens fra de store firmaer (f.eks. Kodak, Canon, Nikon osv). Markedet vil derfor efter min mening på mange måder komme til at ligne det som der tidligere er sket på markedet for skannere - dvs. vi har fået bedre og meget billigere scannere. I dag kan du for omkring 1000,- kr. få gode scannere. Faktisk er det sådan at skanner markedet vil blive presset for der vil være en del personer som kun bruger skanneren til at skanne billeder ind. Men hvis disse tages med digitale kameraer er der jo ikke behov for skannere mere.
Generelt gælder det således at jo længere tid man venter jo bedre kvalitet får man. Men kan og vil man vente på det? Tja, det er jo det store spørgsmål som man må gøre op med sig selv. Personligt besluttede jeg at jeg ville have et digitalt kamera. Jeg sparede lidt penge op specifikt til dette og måtte så tage det med, at det 6 måneder senere var muligt at købe noget der var endnu bedre til samme pris. Men der var og er vilkårene i øjeblikket. Der vil gå en del år efter min mening før at lejet vil stabilisere sig.
Når man nu har besluttet sig for at købe et digital kamera og begynder at undersøge de forskellige muligheder finder man lynhurtig ud af at det hele ikke er så enkelt. Sådan er det i øvrigt med mange ting. Det ville være rart hvis man bare kunne henvende sig til ét orakel som bare sagde: "Du skal have det X kamera, fordi det passer lige til dig, din økonomi og dit behov". Desværre kommer man ikke ud over selv at tage stilling, og her tror jeg at de vigtigste faktorer er:
Jeg har samlet lidt af min egen erfaring herunder men ellers findes der f.eks. i Politikkens bog "Digital Fotografering" af Thomas Nykrog yderligere information.
Endnu er kvaliteten af færdige billeder fra digitale kameraer (endnu) ikke ligeså god som traditionelle kameraer. Jeg har sat endnu i parentes for de digitale kameraer er nemlig ved at være deroppe i kvalitet hvor de begynder at kunne konkurrere. Man kan i øvrigt allerede købe digitale kameraer som sagtens kan hamle op med normale kameraer og billeder, men de er nu - efter min mening - stadig alt for dyre og er typisk kun for semiprofessionelle elle professionelle.
På det mere jordnære område - med priser omkring de 8000,- kr. - får man i dag (red. sommeren 2002) et meget professionelt digital kamera og det er min vurdering at dette prisleje vil holde, men at kvaliteten af kameraet og de færdige billeder blot vil stige med tiden. Det er lidt ligesom med færdige computer-systemer. I årevis har der været et prisleje omkring de 12.000-14.000 kr. for et rimeligt up-to-date standard system. Men man har hele tiden kunne få mere og mere for sine penge. Jeg tror det samme prisleje for digitale kameraer ligger omkring de 7000-8000 kr.
Med kameraer under 6000,- kr. får man typisk et lidt ældre (teknologisk og kvalitetsmæssigt) digitalt kamera, som afhængig af ens behov sagtens kan benyttes til onkel morfars fødselsdag.
Det mest afgørende for kvaliteten af de billeder som de digitale kameraer tager er så absolut det digitale billedrør - eller CCD'en som det hedder på engelsk. Det afgør med sin opløsning hvor mange punkter (pixels) der er i det færdige billede. I dag bruger man betegnelsen MegaPixel for at fortælle hvor stor opløsningen er. Jo højere opløsning jo bedre kvalitet. Der er et væld af artikler på nettet som forklarer de tekniske finesser omkring CCD'en. I nogle kameraer benyttes en lidt anden processor type betegnet CMOS.
Der er lidt uafhængige opfattelser i branchen men det siges at et traditionelt (analog) kamera (med 35mm film) næppe kan komme op på mere end 9-13 MegaPixel. Så der er alligevel et stykke vej for de digitale kameraer. Jeg vil nu mene at digitale kameraer på omkring 6 MegaPixel CCD'er vil være mere end rigeligt for professionelle fotografer, mens os amatører sagtens kan klare os med mindre - f.eks. 3-4 MegaPixel. Man må huske på at selv om det måske rent teoretisk er muligt at lave CCD'er med højere opløsning end øjets oplysning giver det ikke det store mening at have CCD'ere med en sådan opløsning i det man jo alligevel ikke vil kunne se forskel. Men der er lang vej og mange år før at det vil ske.
Det er ligeledes afgørende hvor og hvordan man skal vise sine billeder. Hvis dine billeder kun skal vises på en computer skærm f.eks. via din hjemmeside så har langt de fleste brugere i dag skærme med en opløsning på omkring 1024x768 pixels. Så det er altså ikke bydende nødvendig med et kamera der kan tage billeder med større opløsning end det, idet brugerne jo alligevel ikke kan se forskel. Nu er der brugere der har bedre skærme med større opløsninger og man må forvente er opløsningskravene til fremtiden kun vil stige. Hvis billederne derimod skal ned på fotopapir kræver det meget større opløsning. Alt det her om opløsning osv. er der allerede skrevet adskillige sider om ude på nettet. Brug mine links til at finde dem.
Det er egentlig sjov som det svinger. I april 1999 læste jeg en artikel i Ingeniøren (nr. 14) at minimumskravet til et digitalt kamera var 1.2 MegaPixel for at kunne lave ordentlige print. I dag kan man knapt nok finde et digitalt kamera med så lille en opløsning. Så udviklingen går rigtig hurtigt på dette område. Jo længere tid man venter jo bedre kvalitet får man. Men hvis man venter kan man jo ikke samtidigt tage billeder!
Den næstmest afgørende faktor for kvaliteten af billederne fra et digital kamera er det objektiv som sidder på kameraet. Objektivet bliver af nogle også kaldt en linse, men det er ikke det korrekte udtryk. Det er helt afgørende at objektivet er et kvalitetsobjektiv, dvs. at det er solidt, bruger gode materialer og er forarbejdet godt. Forskellen mellem et godt og et dårligt objektiv kan sammenlignes lidt med at kigge igennem et par rene og et par støvede briller.
De fleste objektiver på standard kameraer tilbyder fra 2-3 gange optisk zoom og helt op til 10 gange optisk zoom. Semiprofessionelle og professionelle digital kameraer er typisk spejlrefleks kameraer hvor objektivet helt kan skiftes alt efter hvilket behov (f.eks. zoom) man har. På standard kameraer er objektivet fast, dvs. det kan ikke udskiftes. De fleste vil gerne have at objektivet kan zoome sådan bare nogenlunde. Derfor er det er fordel at gå efter så meget optisk zoom som muligt. Man skal bare huske på at zoom forringer kvaliteten en smule, så de semiprofessionelle og professionelle digital kameraer som kan udskifte objektivet har en fordel i den henseende.
Alle digitale kameraer er udstyret med et batteri. Batteriet skal helst være: let, billigt, og kunne give strøm i så langt tid som muligt. Nogle kameraer kan køre med standard batterier, men de giver som regel ikke strøm nok i et fornuftigt tidsrum. Det hjælper jo ikke noget hvis man skal styrte ud og købe batterier hele tiden. De bedste batterier er de gennemopladelige special batterier som er designet til kameraet. De kører efter min opfattelse bedst. Kig i specifikationen på det kamera du er på udkig efter og check hvor lang tid kameraet kan benytted med LCD skærmen tændt. LCD skærmen tager i øvrigt meget strøm, så hvis man vil hente lidt tid kan man som oftest slukke for LCD skærmen i kameraets menu system.
Begge de to kameraer jeg har har jeg købt et ekstra genopladeligt batteri til. Så kan det ene genoplade mens jeg bruger det andet. Hvis man skal ud og rejse skal man også lige være opmærksom på hvor stor genopladeren er. Det er jo lidt upraktisk hvis genopladeren er lige så stort som et bilbatteri.
Hukommelse skal der til for at kunne gemme sine billeder taget med det digitale kamera. Gå efter de åbne standard formater som der er konkurrence omkring (f.eks. Compact Flash (Type I og/eller Type II), frem for de formater der er styret af kameraproducenten (f.eks. Sony's MemoryStick). De er efter min opfattelse alt for dyre og specielle. Køb så meget du har brug og husk at tage det med i prisen. Når man køber kameraet fra nyt følger der som oftest alt for lidt hukommelse med, så man undgår nok ikke at investere i noget mere. Hvis du bruger standard formaterne er chancen større for at du allerede har hukommelse tilrådighed, f.eks. fordi du har andet udstyr der bruger det (f.eks. MP3-afspiller).
Jeg vil i øvrigt ikke gå ind i de mere tekniske detaljer omkring digitale kameraer - for der er nemlig rigtig mange. Jeg er så absolut ikke ekspert og kan derfor kun henvise til de mange glimrende artikler der findes ude på Internettet.