Skiferie 2000 - Serre Chevalier (Frankrig)

I skisæsonen 1999/2000 gik skiferien til Serre Chevalier i Frankrig.

...Så har man også prøvet det!

At vi netop skulle havne i Serre Chevalier i uge 6 (5-13 februar 2000) i denne sæson - efter 7 fantastiske sæsoner i Serre Che med god sne - var åbenbart for meget for én eller anden. Allerede inden afrejsen havde jeg nervøse trækninger med hensyn til snesituationen. Som jeg sagde til flere - "Det ser ikke alt for godt ud". Det sidste store snefald var rapporteret til omkring d. 27. dec. og snedybderne var også minimale 40/50 cm. (nede/oppe) - i hvert i fald i forhold til den noget kaotiske situation omkring de Østrigske alper med kanon sne både nede og oppe i terrænet.  

Ved ankomsten til Torino var der nervøse trækninger fra guiderne og gæsterne kiggede hinanden i øjnene med nervøse pupiller og optrukne skuldre. "Nå, men det kan da ikke være så slemt! Der må da være sne?" tænke de fleste sikkert.

Og det var da der også, men bare ikke så meget som vi var vant til - og måske forvendt med.

Jeg havde ellers ladt godt og grundigt op til denne skiferie med at investere i et par skistøvler. Jeg havde købt mig et par Rossignol Race 3 skistøvler fra Skaaning Sport. Det er en lille butik på Lyngby Hovedgade der om vinteren er skibutik og om sommeren er rulleskøjte/skate butik.

Jeg prøvede også et par Salomon støvler og de var så absolut også gode, men Rossignol støvlerne sad simpelthen bare perfekt - og det uden at de var blevet opvarmet. Støvlerne har nemlig såkaldte Thermo Adjustable Fit inderstøvler, hvilket betyder at de bliver varmet op så de kan formes omkring ens fødder. På den måde kommer de til at sidde bedre.

Efter at havde stået i opvarmet støvler i ca. 15-20 min. kunne jeg betale de 2100,- kr som de kostede - heldigvis med lidt rabat i form af en støvletaske.  

Området Serre Chevalier

Hvad kan der siges om stedet? Tja, Serre Chevalier ligger i et område kaldet "Le grand Serre Chevalier" der er opdelt i 3 skiområder, med 4 større byer: Briançon (øst), Chantemerle, Villenueve og Monetier (vest). 

Området er nordvendt som (burde) give god sne selv langt op ad eftermiddagen og der er masser af mulighed for godt vejr. Et utal af pisterne ned mod byerne ligger i et skovfuldt terræn som giver læ og hygge.

Hele området er bidt af en gal tilbedelse af den lokale helt Luc Alphand, som i 1997 vandt FIS World Cup'en. Man ser billeder og hans navn overalt. Den sorte olympiske piste ned mod byen Chantermerle er endda opkaldt efter ham. Denne piste skulle efter sigende være fantastisk om morgenen. Jeg selv prøvede den kun én gang - ved et uheld - og det var om eftermiddagen i dårligt sneføre. Jeg var træt og kunne ikke helt se det sjove.

På en uge kan man nå at se det meste, men da en del pister var lukket pga. det manglende sne, havde vi ikke mulighed for at prøve alt. De bedste pister var dem der var blevet præpereret med kunstsne eller dem der lå højt. Bla. kan nævnes de 2 røde pister: "jardin" fra toppen af Bachas til byen Monetier (1500 moh) og  "rempart" fra toppen af Prorel til byen Briancon (1200 moh).

Briancon er i øvrigt en gammel grænseby og ligger ganske tæt på den Italienske grænse (ca. 20 km). I området ligger der en masse gamle forter som vi desværre ikke nåede at se. Vi konstaterede dog at området formentlig også må være velbesøgt om sommeren, da der være flere sommerkort oppe i terrænet.

I terrænet ligger der ikke så mange restauranter, men de er til gengæld rimeligt velholdte og rene (i forhold til f.eks. dem vi stødte på i Alpe d'Huez i 1997). De havde et varieret udbud af fransk mad - typisk salater og det sædvanlige skimad (pomfritter, lasagne, pasta og pølser). 

Man kan købe et ganske smart magnetisk liftkort til hele området for ca 1200,- dkr. Kortet skal blot lægges i en lomme el. lign i venstre side af éns skijakke og så bliver man automatisk lukket igennem til lifterne når man gå igennem tælleapperaterne. Liftkortet bør i øvrigt afleveres på den sidste dag hvorved man får udbetalt 20,- ffr (som kan opfattes som depositum). Ganske nemt og fikst. Sådan burde det være alle steder. Ikke noget med at fedte rundt med snorsystemer, pasbilleder osv. Skulle man være så uheldig at tabe sit liftkort kan man få det spærret og så få sig et nyt liftkort. Man skal blot huske kortets nummer, så man kan meddele dette til liftkort kontoret. Det findes typisk ved de store lifter i byerne.

Skiskolen

Som altid havde vi tilmeldt os skiskole. Jeg vil tro at man skal være ekstremt dygtig for ikke at tilmelde sig til skiskole. Man kan altid lære noget nyt eller få rettet op på de fejl som man uvilkårligt begår når man som jævn dansker kun stå på ski en gang eller et par gange om året.

Skiskolen i Serre Che blev varetaget af rejsebureauet Pistase af godkendte danske skiinstruktører.

Vi var 6 personer som startede på det "let øvede" hold, men det viste sig straks ret hurtigt at den ene person havde overvurderet sig selv mht. sit niveau. At vente på en dårligere skiløber er ikke altid lige sjovt og det bekræfter kun at man skal være varsom med at være for optimistisk i sin tiltro på sig selv. Hvis instruktøren skal bruge megen tid på enkelte personer vil det uvilkårligt ødelægge noget for de andre. Det er ikke optimalt og viser at man måske hellere skal tilmelde sig på et "lidt" lavere hold end man tror. Hvis man så rent faktisk er bedre er det nemmere at flytte et niveau op og man kommer ikke til at ødelægge noget for nogen.

Som en ekstra detalje dette år fik vi vores instruktør til at nedskrive de ting man skal huske. De kommer her (de passer til et let øvet niveau).

Svingteknik

• Ved et godt skiløb skal man forsøge at få runde skærende sving modsat tvungne rutschede sving med "på-tværs-kørsel" af pisten for at få kontrol over farten. Så styrer man sporet ned over pisten og kan kontrollere farten ude at skulle lave katastrofe opbremsninger. 
• Undgå unødige bevægelser i overkrop, arme og hofte. Dette vil uvilkårligt give balance problemer.
• Underbenende skal være parallelle (H-form). På carving ski er dette vigtigere end ved normale ski hvor underbenende typisk har en meget A-ligende form. 
• Tryk storetåen ned i skistøvlen på yderskien/dalskien (når man drejer).
• Tryk lilletåen i sneen på inderskien/bakkeskien (når man drejer).
• Kør "med" på inderskien - løft den ikke. Når man også kører med indskien giver det bedre balance, et renere skær og et bedre glid.
• Tænk hele tiden FREM! Armene frem. Fremadrettet stavisæt. Angrib bakken så overkroppen kasten ned ad. Du skal VILLE der ned!
• Knæene skal være spidse - igen for at komme fremad og stille sig i en god stilling mht. balance.
• Afslut svingene ved at lægge skiene på kant og presse skinnebenet frem indtil skiene har drejet så meget rundt at der er kontrol over farten og overskud til at indlede næste sving.
• I sving skal kroppen ud over skiene (sidebøj). At kroppen er "langt" fra skiene betyder at tyngdepunktet kommer langt fra skiene hvilket giver bedre kant og man står bedre fast.

Kør efter terrænet

• På iset, stejlt, smalt terræn: Korte sving, meget kant, stavisæt, overkroppen langt frem + ned ad bakken. Dette skal sikre at man ikke havner i bagvægt hvilket betyder accelererende ski og mindre kontrol.
• På fladere terræn: Store runde sving. As you please. Brug terrænet til at træne f.eks. balance på én ski, køre med på inderskien, køre på den "forkerte" ski (lilletåkant på inderskien) osv.
• Pukler: Bløde ben. Bøj sammen over puklen og stræk ud efter passage af puklen (skispidsen ned i pukkeldalen). Tag farten af skien ved at strække ud mod næste pukkel.
• Dybsne/slush: Mere samlede ski. Belastning på begge ski. Undgå tværstilling af ski hvilket giver balanceproblemer med risiko for at blive kaster sidelæns ned over skien. Fart hjælper skiene til at køre igennem den tungere ski.

Vi vil udtrykke vores tak til vores skiinstruktør Chalotte Markus for hendes ekstra indsats med at nedskrive vores niveau og øvelser. "Som vi lovede har vi skrevet ned på evalueringsskemaet at vi mangler at se os selv f.eks. via et videokamera."

Indkvarteringen

Vi havde på forhånd fået at vide at vi ville blive indkvarteret i byen Villeneuve i en lejlighed (4 personers studio) på ca. 26m² med sydvendt balkon, køkken, bad og toilet. Det kom heldigvis til at stemme perfekt og placeringen af lejligheden var også perfekt. Tæt på lifterne, butikscenteret og det lokale after-ski sted "Le Frog".

Villenueve-byen ligger i ca. 1400 meter over havets overflade og er centralt beliggende i Serre Chevalier området. Byen har et lille centralt strøg med nogle ad de sædvanlige skibutikker, restauranter osv. Der er tilmed en ældre bydel som vi dog ikke selv besøgte, selvom der her én af aftnerne var arrangeret fransk aften.

Vores lejlighed var som sagt ideel og tilpas hyggelig til at vi to aftner arrangerede hjemmelavet mad (chili con carne og lasagne) med rødvin og øller. Det meget fedtfattige oksekød blev købt hos en slagter i det lokale butikscenter, mens de øvrige ingredienser samt morgenmad, flutes osv. blev købt i supermarkedet.

Det var også lækkert at side på balkonen og nyde nogle kolde øller og den varme sol indtil denne forsvandt bag et bjerg omkring kl. 16.00.

Om natten kunne det blive lidt koldt, men et ekstra tæpper i lejligheden klarede nemt det problem. Toilettet og køleskabet havde dog en kraftig tendens til at støje, se de blev ikke brugt/slukket ved sengetid. I øvrigt var det ustyrlig morsomt at konstateret at der - gud hjælpe mig - var tæppe på badeværelset og på toilettet. Ikke ligefrem det mest hygiejniske (se billede).

En anden sjov detalje var at alle lejlighederne i de forskellige komplekser havde navn og ikke et nummer. Det kunne derfor til tider være lidt besværligt at finde rundt. 

Afterski

Hver dag var der afterski på den lokale bar "Le Frog" (frøen). Den var ganske normal og de fleste ekspedienter kunne tale og forstå engelsk. Øllerne og GTI'erne var gode og til en rimelig pris (25,- ff. pr. stk.). Le Frog inkluderet også en terrasse så vi trætte skiløbere kunne sidde ude og nyde solen samt en restaurant så vi kunne få noget mad. Maden var lidt svingende i kvalitet men sådan set okay.

En sjov detalje var at der i baren var opstillet gratis Dreamcast maskiner så folk kunne spille videospil. Hele Serre Chevalier området var i perioden oversvømmet af Dreamcast reklame og vi mente at der var ganske smart af Sega at komme i kontakt med deres fremtidige købere på denne måde. 

Le Frog blev også brugt af guiderne som det sted man kunne kontakte dem. 

Udflugt til Alpe d'Huez

Som en ekstra finesse på turen til Serre Che havde skibureauet Pistase arranget 3 udflugter hvoraf den første var til Alpe d'Huez. Turen fra Serre Che til Alpe d'Huez tager ca. 1 time og 45 min med bus - og det inklusiv turen op ad de 21 legendariske hårnålesving op til Alpe d'Huez.

Da vi ankom til Alpe d'Huez ved Pistase's eget hotel småregnede det lidt og det var temmelig overskyet. En noget temmelig skidt start. Men det skulle blive meget værrere. Faktisk blev det en rigtig lorte dag for at sige det lige ud. Vi havde ellers regnet med at kunne komme op og køre La Sarenne fra Pic Blanc (3330 moh) - se også turen til Alpe d'Huez i 1997, men pga. af at Pic Blanc var dækket ind i regnvåde skyer var kabineliften derop til lukket. Surt show. 

Men så måtte vi jo tage til takke med en tur ned fra Lac Blanc (2700 moh) ad den blå coulon piste. Da vi nåede det grønne område for begyndere var sneen simpelthen drivvåd og vores ski "hakkede" i det. Det var en lidt ny oplevelse, men som vores skiinstruktør senere fortalte os er det faktisk en glimrende øvelse af køre i våd sne, idet man simpelthen blive nød til at læne sig fremad for at kunne holde balancen.

Vi havde aftalt med vores skiinstruktør at mødes ved bunden af Le Signal (2115 moh). Le signal er en mindre (måske stor) bakke som har nogle gode øvelsespister. Da vi senere tog liften op til toppen af Le Signal var vejret dog blevet værre. Det pissede faktisk ned og vores skitøj var blevet drivvådt. Så vi beslutte at holde tidligt fri ca. ved halv to tiden. På vejen ned oplevede vi dog at vores skiinstruktør tog et regulært styrt da hun skulle vise os hvordan man hopper ved at trække hælene op mod rumpetten. Mægtigt sjovt at se og der skete hende ikke noget.

Vi spiste en god omgang paste bolognese på Pistase hotellet og kunne så blive kørt hjem af en tidligere bus end oprindeligt planlagt. 

Turen kostede 85,- ff. inklusiv transport og dagstursliftkort.

Udflugt til Les Deux Alpes

Den anden arrangerede udflugt gik til Les Deux Alpes (elles 2 Alpes) som ligger vest for og ca. 1 time og ét kvarters buskørsel fra Serre Che.

Allerede da vi ankom tidligt om morgenen kunne vi ane at dette ville blive en dag vi sent ville glemme. Himlen var blå og solen glimtede. Efter at havde fået udleveret liftkort og pistekort kunne vi tage den store kabinelift (57, Téléphérique débrayable du Jandri Express 1) op til Jandri (2600 moh). Vi var nogle af de første oppe og kunne udnytte de velpræperede pister omkring la toura. Oh hvilken herlighed. Godt nok blæste det lidt fra morgenstunden med det forsvandt i løbet af formiddagen. Vi kunne for os selv nyde 2 fantastiske (opvarmnings) pister: le goulet du lac noir og le lac noir.

Efter opvarmningen kunne vi fortsætte op med kabineliften til 3200 moh og videre med slæbelifter til Dóme de Puy Salle (3421 moh). Turen ned deroppe fra ad boulevard brede pister med kanonsne er simpelthen noget af det bedste ski jeg har oplevet. Helt fantastisk! Man kunne ikke undgå at få det store smil frem. Hold kæft hvor var det godt. Jeg tror min carving teknik blev forbedret med 50% ved denne tur alene. 

Terrænet og pister omkring 2 alpes er desuden utrolig velegnet til offpiste. Aldrig har jeg set så mange stå offpiste på en gang. Fantastik terræn. 

Vejret var også med os. Der var høj sol hele dagen og det kan anbefales at bruge solcream i en sådan situation.

Hvad man ikke kan finde ud af i Serre Che med hensyn til pistekort, det kan man til gengæld i 2 alpes. Alle lifterne er forsynet med et unikt nummer således at alle vi matematikere nemmere kan finde rundt. Det er altså betydeligt nemmere at finde rundt via numre end lettere fjollede franske navne. I Serre Che bliver det samme navn endog brugt om flere forskellige pister. Det er ikke nemt.

Som noget - måske negativt for nogen - kan man sige at turen nedad mod byen kan være en svær omgang da langt de fleste pister ned mod byen er sorte og til tider temmelig krævende. Der er dog også en rød og grøn piste ned, men det tager sikkert længere tid og er knapt så udfordrende. Da vi var der, var der dog kun én sort piste åben - nemlig combe valentin. Den var stejl og iset, men tager man det roligt - og køligt kan langt de fleste klare den.

Selve byen i 2 Alpes så ellers ganske hyggelig ud og det kan kun ærgre at vi ikke havde tid til at fejre denne gloriøse dag. Man må sige at denne dag reddede hele skiferien.

Turen kostede 85,- ff. inklusiv transport og dagstursliftkort.

Udflugt til La Grave

For de garvede skiløbere arrangerede Pistase yderligere en tur til La Grave, som efterhånden har udviklet sig til et kult sted for offpiste skiløbere. Vi var ikke selv med på turen, men fik dog fornemmelse af den ved at snakke lidt med guiderne. 

La Grave er en mindre by vest fra Serre Chevalier - ca. 1 times kørsel væk. Der går kun én stor kabinelift op i terrænet til ca. 3600 meter over havets overflade. Derfra kan man komme over til Les deux Alpes eller tage turen ned af gletscheren via offpiste. Af hvad vi hørte er det klart påkrævet at man har en guide med lokal kendskab med, da der er "farlige" gletscherspalter i området. Ligeledes skal man være en meget habil skiløber for at tage hele vejen ned - specielt det sidste stykke mod byen som går ad en meget smal piste. Falder man her kan man risikere at styrte mange meter ned (50-100 m).

Vi hørte at udflugten desværre havde dårlig sigtbarhed og det gør jo ikke situationen nemmere ellere bedre, så det var nok fornuftig af os ikke at tage med. 

At man skal passe på i La Grave bevises bare af at jævnlig såres folk (eller det der er værre) i området. Vi hørte at der for nogle uger siden dødede en person som havde være med endog en meget lokalkendt guide.

Nu vil jeg nødigt tale fanden på væggen, men hvis der er nogen der har yderligere kommentarer eller andre oplever omkring La Grave som de vil dele ud af er de da velkomne til at kontakte mig, så en evt. misforståelse kan rettes. 

Afrejse / Hjemkost

Som måske bekendt er det altid rart at vende snuden hjemad, så man kan komme til at ligge i sin egen seng eller se sine kære. Der er lige nogle få fif til hjemturen som jeg godt lige vil dele ud af - efterhånden belært af erfaring:

• Efter at havde brugt en hel uge på fysisk aktivitet kan kroppen godt være noget nedslidt. Man vil nemt have tendens til at blive syg, så undgå at komme til at fryse på hjemturen. Det være sig i transfer bussen, i lufthavnen eller i flyet. Tag en ekstra trøje med f.eks. en fleece.
• Sørg for at havde spist en god frokost. Du ved aldrig helt rigtig hvornår der er mad igen. Flymad er ikke altid lige godt. Det er en overvejelse værd at sikre sig ved at smøre madpakke om morgnen f.eks. før at lejligheden forlades.
• Udnyt mulighederne for at sove, f.eks. i bussen eller flyet.
• Sørg for at have lidt vand med som drikkelse og evt. lidt mørk chokolade.
• Hver sikker på - inden du tager af sted hjemmefra (Danmark), at du har nem mad i køleskabet, lidt godt at drikke og måske lidt lækkerier til at forkæle dig selv. Brug dagen efter hjemkosten til at hvile ud og slappe af. Sørg for at komme hurtig ind i den daglige rytme med faste spisetider, sovetider osv. Vent evt. med at pakke ud til et par dage efter. Dog ikke evt. vådt tøj. Det bør vaskes og tørres hurtigt.

Okay, det var alt. Håber det kan bruges til noget fornuftigt.