Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Opdateret 2011.01.20 23:30 +0100 |
Not available in English
I uge 5 1999 var jeg og 3 kammerater på skiferie i St. Anton i det vestlige Østrig. Vi havde bestilt rejsen hos Valluga rejser i starten af januar 1999 og havde for første gang booket en togrejse med DSB's skiløberen - en noget anden rejseform end vi var vandt til.
St. Anton i det vestlige område af Østrig ligger i et stort område kaldet Arlberg, deraf efternavnet am Arlberg, et område med højdemeterne fra 1300 til 2811 meter over havets overflade. Den højeste tinde i området hedder Valluga (2811 m). Vores rejseselskab har taget navn efter denne højeste plet og det vidner om at de primært har Østrig som rejsedestination. I området ligger der flere dale som man alle får adgang til med liftpasset: Lech & Oberlech, Zürs, Stuben, St. Christoph og altså St. Anton. Det er en kæmpe område som man ikke sådan lige bliver træt af. Jeg vil vove den påstand at på 2 uger kan man se det hele, mens én uge lige er i underkanten.
Liftpasset (se også billede til højre) for de 7 dage vi var der kostede 2639 Østrigske Schilling (Ö. Sch.) eller hvad der svarede til 1360,- kr - en ganske hamper pris i forhold til f.eks. områder i Frankrig. Ikke desto mindre fortalte guiderne os at priserne stiger næsten hvert år!
St. Anton er en meget hyggelig by som ikke kan anbefales nok. Den ligner på en prik en rigtig Østrigsk alpeby og er samtidigt en højt moderne med skibutikker, supermarkeder og masser af restauranter, barer og diskoteker. Toget standser direkte midt i byen og vi kunne spadsere hen til vores lejlighed på under 10 minutter.
Vi blev indkvarteret i lejlighed 4 i "Jennewein" - et hus med privaten i toppen, lejligheder i to etager samt sportsbutik i stuen og i kælderen. Lejligheden bestod af to separate rum, med hvert sit badeværelse. I det ene rum var der desuden et bord med fire stole, fjernsyn (som dog ikke virkede!), lille køkken m. køleskab, kogeplader, microbølgeovn og opvaskemaskine. Udlejer kræver depositum for nøgler og for affaldssortering som østrigerne går meget op i .
Den første dag - ankomstdagen lørdag - blev brugt til indkvartering og til ski & støvleleje i sportsbutikken. Jeg betalte 1640,- Ö. Sch. (eller ca. 900,- kr.) for at leje hele udstyret i 7 dage. Anden dagen byttede jeg de almindelige ski til carving ski og da jeg var tilfreds med dem beholdte jeg dem resten af uge.
Anden dagen søndag - den første ski dag - var der arrangeret pistevisning af rejsebureauet og 3 af os havde tilmeldt os. Thomas besluttede i stedet at købe sig til lidt personlig skiundervisning, da Thomas mente at han nok var på et lidt lavere niveau end os andre. I Valluga's program nævnes det at pistevisningen ikke er for begyndere. Pistevisningen blev forbehold området omkring St. Anton på bjergene Galzig og Gampen. Der var selvfølgelig masser af ophold undervejs bla. på en af de mange frokostrestauranter i terrænet (se billede 1).
Området omkring Gampen skal i øvrigt benyttes under VM i alpinski år 2001 som St. Anton stå for at arrangere, så måske har vi stået på ski på en kommende VM styrtløbspiste. St. Anton er allerede i fuld gang med forbedelserne til VM ved at have sat en gigantisk trafikfornyelse af infrastrukturen omkring St. Anton i gang. Bla. skal togstationen flyttes så der kan blive plads til stor hal. Uden for vores lejlighedsvinduer kunne vi se at arbejdet var i gang ved at der stod en stor kran. Den generede os dog ikke på nogen måde.
Om tirsdagen havde vi tilmeldt os en skiudflugt til områderne længst fra St. Anton nemlig Lech og Oberlech med mellemstadion Zürs på hjemvejen. For at komme til Lech og Oberlech skal man tage en bus, da områderne er adskilt fra hinanden. Guiderne fortalte os at dette var blevet gjort med vilje for at sikre at der ikke kommer for mange "turister" fra St. Anton til Lech. Lech og specielt Oberlech anses for at være stedet hvor de rige og kendte kommer og de forventes ikke at have lyst til at mænge sig med mængden. Det var i øvrigt en mægtig flot tur med bussen, der langsom skød gennem de forskellige tunneler og pas. Herunder følger nogle billeder fra turen.
På vejen nedad Monzabon-See opdagede vi ved et holdt, at 3 snowboard'ere var på vej op til Rüfispitze (2632 m) - af en noget off-piste rute. De gik simpelthen på karmen og var ganske små - deres boards glimtede i solen. Vi så også at de startede nedturen - én efter én for ikke at risikere at alle skulle falde ved en evt. lavine. Den første snowboarder klarede sig fantastisk godt og styrtede kun én gang i en ordentlig sky af sne. De andre fulgte efter, dog knap så heldige. De måtte ned og ligge flere gange. Det så helt fantastisk ud og må ha' været en spændende oplevelse for dem. Desværre har jeg ikke fotos fra det.
Om onsdagen havde vi meldt os til en kælketur ved aften tide på en oplyst kælkebane fra Gampen (1850 m) og ned til St. Anton (1301). Det må siges at være mægtig sjovt og kan varmt anbefales da turen er lang og varieret. Dog anbefales det at køre én person pr. slæde da det ellers - på visse flade strækninger - ikke er så sjovt. Selve lift turen op til Gampen m. slæde osv. koster ca. 120 Ö. Sch. Slædeturen ender i en noget udramponeret hytte, som til lejligheden er pyntet noget kikset op. Opvarmningen sker fra en kæmpe pejs og der serveres en Østrigsk klassiker - nemlig Schweinshaxe (svineskank). Det anbefales at have solidt fodtøj med f.eks. vandrestøvler og i øvrigt skitøj til kælketuren.
De sidste to dage var vejret ikke med os. Det sneede kraftigt og det blæste meget så kun et begrænset antal lifter var åbne. Vi forsøgte os dog med at komme op på Gampen (1850 m) for at prøve at stå på ski i det kraftige vejr. Jeg havde ikke tidligere prøvet det i den slags vejr og havde til lejligheden købt mig et par skibriller - og det viste sig at være en god investering. På selve Gampen blæste det utroligt meget og sneen prikkede i ansigtet. Vi var nød til at dække os så godt til som muligt. Se billederne herunder.
Når man nu ikke følger trang til at stå på ski (hvem skulle det være?) eller at vejret er for dårligt, eller at det er lørdag og man skal snart hjem, eller man er halvsyg men kan ikke få lov til at være i lejligheden den sidste dag, så kan man f.eks. tage hen på det lokale skimuseum i St. Anton, hvor de viser skihistorie fra området med bla. gamle billeder, ski, bindinger og masser af historiske fortællinger.
Se herunder hvordan St. Anton kan se ud ved nattetide - ganske hyggeligt at se på ikk'?