Skiferie 1997 - Alpe d'Huez (Frankrig)

I 1997 var vi tre af sted til Alpe d'Huez (Frankrig) - nærmere bestemt til en lille sidedal hvor byen Vaujany (udtales vy-cha-ny) ligger. Rejsebureauet Pist'ase Ski havde netop købt et lille hyggeligt hotel i byen og vi havde mindre eller mere tilfældigt fået arrangeret rejsen hertil i uge 5 (25. januar til 1. februar 1997). Vi var lidt nervøse ved vejret da vi havde hørt at det havde været rigtig dårligt ugerne forinden, men det må siges at vi ikke blev skuffet. Alt i alt var det en rigtig god skiferie - endda min den første - hvor alt klappede. Herunder kan du se nogle udvalgte billeder fra turen.

Jeg har tilføjet en lille artikel 'Skiløb for enhver smag' der beskriver Alpe d'Huez.

(Venstre) » Postkort fra den lille hyggelig by Vaujany. Selvom byen ligger i en sidedal, så var der ingen problemer med at komme videre op i højderne og over til Alpe d'Huez. Specielt går der en stor kabel-lift kaldet Vaujany Alpette fra byen og op til 2800 meters højde - dog med et lille stop i l'apette på midtvejen. Det siges at dengang kabel-liften skulle testes - lige efter at den var blevet bygget - faldt den ned med et hold ingeniører ombord. Ikke betryggende, men alt gik godt og der var ingen problemer da vi var dernede.

(Herunder) » Et dejligt billede fra en hyggelig lille hytte oppe på pisten ved Les Travers. Vi sidder og drikker den klassiske franske drik - varm rødvin med rosiner. Jeg kan desværre ikke lige huske hvad den hedder. På billedet kan man bla se 3 af vores guider, som i øvrigt var mægtig søde. Bagerst sidder Jan og Michael.

(Højre) » En efterhånden klassisk situation ved alle skiferier - Picnicen. Alle skirejsebureauer med respekt for sig selv skal arrangere picnic i løbet af ugen. Det er jo et herligt syn og hvis man ellers skimter øjnene godt sammen kan man se Søren og Jan i midten. De sidder og vinker.

(Venstre) » Hotellet vi boede på havde en stor terrasse. Det var jo herligt at komme hjem efter en lang dag ude på pisterne og så kunne sidde og nyde de sidste rester af solen mens man nyder en kold fadøl. Det kan ikke gøres bedre. Fra venstre: Søren og Michael.

(Herunder) » Her har jeg fanget Jan og Søren på deres hotelværelse. Som man kan se er da alternative måder at indrette sig med at sit tøj og deslige. Man kan spørge sig selv om hvor de sover? Alternativ livsstil?

(Herunder) » Jeg selv på Pic Blanc 3330 meter over havets overflade. Pic Blanc er det højeste punkt omkring Alpe d'huez og fra toppen kan man skimte Europas højeste bjerg Mont Blanc (det er nu ikke med på nedenstående billede). Billedet er taget den sidste dag i - dvs. om lørdagen, hvor Jan og Jeg havde valgt ikke at tage på ski men benytte sig af lejligheden til en lille fotosafari. Fra toppen af Pic Blanc afgår eller Europas længste sorte piste kaldet La Sarenne (vistnok omkring 16-18 km lang). Ved Pic Blanc kan man også komme ud gennem Le'Tunnel og forsøge sig på en temmelig svær (sort) pukkelpiste. Da vi begge var nybegyndere følte vi ikke at vi havde modet til de sorte pister. Man skal som bekendt tage udfordringerne en ad gangen. Så kan det ikke gå helt galt.

Skiløb for enhver smag

Alpe d’Huez er andet og mere end et etapemål i Tour de Francé

Af Jesper Møller (Søndagsavisen)

Navnet Alpe d'Huez bringer i de fleste folks erindring billeder frem af udmattede Tour de France-ryttere, der strider sig den ubarmhjertige vej op gennem 21 hårnålesving til målet i knap to kilometers højde.

Den legendariske alpeby har dog lige så store udfordringer at tilbyde i vintermånederne, hvilket stadigt flere danskere har fået øjnene op for. I den kolde tid udskiftes de tohjulede med titusindvis af sæt brædder, der bringer oplevelseshungrende turister rundt i den store hvide verden.

Hvor sommerens pedaludfoldelser er forbeholdt eliten, tilbyder Alpe d'Huez terræn til såvel begynder som ekspert. De 230 km pist er glimrende varieret med en vifte af grønne og blå pister lige omkring byen. Længere ude bliver udfordringerne større med rød og sort som de dominerende farver, og her er der også rige muligheder for offpistløjer.

Skiområdet omgiver byen i en stjerneform, hvorfor man kan komme rimeligt hurtigt rundt i området. Det er en stor fordel for grupper, der om morgenen kan dele sig op. efter styrkeforhold og stadig mødes til frokost et sted i terrænet.

Masser af sol

De lokale turistmyndigheder har statistikken på sin side, når byen skal promoveres. Alpe d'Huez er således den skidestination i Alperne, der har flest solskinstimer, og også hvad sne-statistikken angår, er byen godt med.

Det skyldes først og fremmest den høje beliggenhed. Selve byen ligger 1860 meter over havets overflade, og skiterrænet når helt op til 3300 meters højde.

Skulle det en enkelt vinter alligevel knibe med "det hvide guld", står 385 snekanoner klar til undsætning. Samtidig er området i realiteten snesikkert, da Sarenne-gletscherens evige sne er skibar det meste af året.

Og 'netop Sarenne-gletscheren er en del af Alpe d'Huez's skimæssige stolthed: Europas længste sorte pist. Fra toppen af det 3327 meter høje Pic Blanc er der 16 km uafbrudt skiløb med et højdedyk på 1900 meter ned til bunden af Sarenne-slugten. Trods den sorte farve er gletscher-pisten ikke sværere, end at selv mellemgode skiløbere kan få glæde af denne formidable naturoplevelse.

Anderledes forholder det sig med områdets suverænt største udfordring: Den kulsorte pukkelpist Le Tunnel. Også den udspringer fra toppen af Pic Blanc. Et par hundrede meter nede af gletscheren fører en tunnel lige gennem bjerget. På den anden side venter sandhedens time. Set ovenfra virker det nemlig helt umuligt at komme med livet i behold hed ad puklerne, hvoraf mange er på størrelse med Folkevogns-bobler.

Mange står. da også på toppen og overvejer mere end en enkelt gang, men presset af nye vovehalse bagfra tvinger dem til at skrotte risiko-analysen og vende skispidserne nedad. Det skal så retfærdigvis nævnes, at når man først er ovre de indledende pukler, er det ikke så slemt at besejre resten af tunnellen

For mindre eventyrlystne kan dagsture til landsbyerne Vaujany, La Vilette og Auris en Oisans anbefales. Og skal teknikken pudses af, er Signal-bjerget uovertruffent for såvel øvede som letøvede. Pisten er boulevard -bred men har samtidig en ganske pæn hældning, hvilket gør den perfekt som øveterræn.

Stor by

Alpe d'Huez er en af de klassiske vintersportssteder, og byen er stor sammenlignet med mange andre destinationer, "Alpe", som er byens kælenavn, består af en ældre bydel samt en ny og mere satellitpræget del. De to bydele er kædet sammen omkring det moderne sportscenter. Les Bergers er navnet på den nye del, som ligger højest oppe ad bjerget og dermed tættest på pisterne. I mange tilfælde kan man her spænde skiene på lige uden for hoveddøren.

Bor man i den gamle bydel, risikerer man om morgenen at blive fanget i Alpes eneste åbenlyse svaghed. Den aldrende Télecentre-lift, som transporterer skifolket op til de steder, hvor pisterne starter, er ofte lidt af en flaskehals. I travle perioder risikerer man at bruge uforholdsmæssig megen ventetid her. Ellers sørger de 82 lifte med en samlet kapacitet på 80.000 personer i timen for en stort set gnidningsløs transport rundt i terrænet.

Elskere af solid afterskiing bliver ikke skuffede i Alpe d'Huez. Selv om stemningen ikke når op på "østrigske højder", er der ganske godt tryk på bl.a. Lincoln Pub, Cactus Café og L’Avalance. Også natpisterne findes i alle sværhedsgrader, og her sørger diskotekerne Igloo og L’utop for det mere avancerede af slagsen.